Helt gakket: Midt i en kæmpe trivselskrise er det tid til ny kanon

Måske du kender det der med at læse en nyhed og tænke: ”Dét der, der er sgu alligevel for gakket. Det må være en joke!” Sådan havde jeg det, da jeg i Altinget forleden kunne læse, at undervisningsministeren vil indføre en ny kanon i skolen. Men det var ikke en joke. Vi skal have os en rettighedskanon.

Det er såmænd ikke selve kanonen, jeg har det stramt med. Vi ved nemlig, at alt for mange børn og unge ikke kender nok til deres rettigheder, så det er bestemt relevant at diskutere, hvordan vi kan gøre det bedre.

Nej, det er timingen, der mildest talt er besynderlig. I en tid med skolenedlukninger og alt for megen tid alene hjemme på børneværelserne, må der simpelthen være vigtigere ting at tage sig til. Her kunne jeg skrive en lang smøre om faglighed, forårets afgangsprøver og udfordringerne med at få de socialt udsatte elever godt hjulpet i coronaskolen. Jeg kunne også stille undrende spørgsmål til, hvorfor regeringen ikke får set på den dalende kvalitet i undervisningen efter skolereformens stigende timetal. Alt dette og meget andet ville være meget mere relevant at beskæftige sig med i undervisningsministeriet end at udvikle en ny kanon.

Men den vigtigste ting lige nu, er børn og unges trivsel – eller manglen på samme. Det taler vi alt for lidt om!

Læringstab, siger du? Trivseltabet er langt større

Mange politikere og erhvervsorganisationer begyndte pludseligt at tale om læringstab hos ungerne, hvilket er et fuldstændigt forkert fokus. I stedet burde de i rette al energi mod det trivselstab, vi oplever blandt vores børn og unge. Det er langt, langt, langt mere bekymrende, at vi oplever ensomhed, udsigtløshed og generel dårligere trivsel hos dem. For det ser vi. Spørg bare de eksperter, som slår alarm i Berlingske. Det er eddersparkende bekymrende læsning, at man kan registrere mere selvskade, flere selvmordsforsøg og mere vold under coronanedlukningen. Men det undrer mig desværre ikke, når ensomheden har så gode betingelser.

”Men herregud,” tænker du måske. ”Det er jo kun en periode, og så er vi tilbage igen.” Det er muligvis sandt, men vi bør virkelig være bekymret for, at mistrivslen slår rod jo længere nedlukningen varer. Jeg tror simpelthen ikke, at du kan finde en lærer eller skolepædagog, som ikke er vildt bevidst om, hvor vigtig god trivsel er for et barns skolegang. Trives man og har det godt, er det også nemmere at klare brøkregning og kasserollebøjninger. Så hvis vi virkelig bekymrer os om de elevernes faglige udvikling, bør vi tage den her trivselsproblematik ekstremt alvorlig.

Jeg bilder mig ikke ind, at vi kan løse alle trivselsproblemer i skolen fra undervisningsministerens hjørnekontor på Slotsholmen. Men det er simpelthen hamrende useriøst at begynde at lave kanon nu! Vi skal i stedet lægge planer for, hvordan vi afhjælper den nuværende trivselskrise, og hvad vi gør, når vi må komme tilbage i klasselokalerne.

Lad os komme i gang!