Nationale test

Mest fordi jeg har elever, som er "ikke tilstrækkelige" eller "mangelfulde", og jeg bliver ærlig talt bare så trist.

Samtidig så fortæller jeg børnene, at testresultaterne er til mig, så JEG kan se, hvad JEG ikke har lært dem. Så bliver presset fjernet fra dem. Det vil jeg gerne påtage mig.

Jeg har børn i klassen, som har svært ved at lære, svært ved at overskue, svært ved at fokusere. Jeg har elever, som har virkelig lav udholdenhed. VIRKELIG. Dem, der bliver trætte, nærmest før de er begyndt.

Jeg har børn med ADHD. Børn, der er ordblinde. Og så har jeg børn, som bare ikke synes, at læsning har været spændende nok til at træne det, fordi de har elektroniske dimser, der underholder dem bedre.

Jeg har børn, som er kede af det, fordi de føler sig ensomme lige nu og her.

Nå ja - jeg har da også glade børn i klassen. Det lyder jo som en stor elendighed, og det er det bestemt ikke.

MEN der er mange grunde til at præstere under forventning i national test. Og alle ovenstående kan være en grund.

Når jeg kigger på, hvem der i min klasse laver de dårligste resultater, så kan jeg også gennemskue en del af årsagen. Og den handler faktisk ikke udelukkende om "kerneopgaven" - at læse. I virkeligheden handler dem om rigtig meget andet. Opdragelse. Manglende fokus. Dårlige vaner.

Jeg har igennem de seneste snart 6 år haft et skarpt fokus på læsning i undervisningen. Faktisk så meget, at jeg måske har forsømt andre områder af danskfaget. Men læsning. Og alligevel er der jo børn, som ikke læser særlig godt. Børn som ikke øver sig. Børn som ikke bliver tvunget hjemmefra. Børn som ikke er sprogligt stimulerede.

Jeg ved snart ikke....

Jeg hidser mig ikke op over "Nationale test". Jeg tager dem - både de frivillige - for her øver vi os - og de obligatoriske. Når vi tager de frivillige, så taler jeg med børnene om opgaverne. Jeg viser dem smarte måder at løse opgaverne på, så de ikke gør det værre for sig selv, end de er.

Og så græmmes jeg altid over, hvor forfærdeligt svære, jeg synes, de er. Ærlig talt. Det sproglige niveau i tekststykkerne giver mig nærmest grå hår. De lange afkodningsopgaver med ord, som børnene ikke har en chance for at kende, også selvom de faktisk læser mange bøger, er horrible, synes jeg. De er grænsende til pinlige. Og de underlige fremmedord, som for nogle ords vedkommende tilhører en hel anden tidsalder. Mærkeligt.

Vi prøver at tage det hele lidt i stiv arm, men jeg skal også fortælle eleverne om testresultaterne. Og jeg skal fortælle forældrene, at de har "mangelfulde" børn. Det bryder jeg mig ikke om. Derfor taler jeg med hvert barn, så de kan få en forklaring. Især, hvis jeg synes, en del af forklaringen ligger udenfor deres læseevne.

Vi får børn ind i folkeskolen i dag som ikke læser, som ikke tegner, som ikke skriver. De "swiper". Vi får børn ind i folkeskolen i dag, som er alt for unge og umodne til at klare sig godt igennem en skolestart, fordi de absolut ikke må få lov at blive i børnehaven, til de er klar. Vi får børn ind i folkeskolen, som er overvågede af deres forældre i en grad, som nærmest er uhyggelig. Tænk over, hvordan din barndom har været. Tænk over, om dine forældre ALTID var i nærheden, for mine var i hvert fald ikke. (Jeg er også en ældre sag). Vi legede ofte selv - langt væk fra forældre. Vi gik selv til sport. Vi gik selv i skole - og jeg bar altid min egen taske.

Her er en masse ting, vi børn tage fat i, hvis vi vil lære børn at blive dygtige læsere. For læsning er ikke bare bogstaver og bøger. Læsning er vilje, flid, udholdenhed, mod, tålmodighed, styrke, arbejdsomhed..... find selv på flere.