Dag 550 i mit #lærerliv

I november blev vi hjemsendt med et smittetilfælde i klassen. I december blev vi for alvor hjemsendt. Nu, hvor vi har rundet dag 85 i hjemsendelsen og jeg har været lærer i præcis 550 dage, vil jeg gerne dele de sidste 100 dage med jer. Det starter meget optimistisk, men grafen over humøret går op og ned. Interesserede kan følge med i mit #lærerliv på Instagram: @frk.hjortkjaer

Dag 450 i mit #lærerliv

6.a trænger til et seriøst divisions brush-up. Det gjorde deres lærer også lige. I morgen står den på elever som eksperter og så skal vi dælme nok få styr på den sidste regneart.

Dag 452 i mit #lærerliv

Hjemsendt. Status pt:

Dag 453 i mit #lærerliv

Vi ser ultranyt og spiller Among Us. Tidligere lavede vi matematikbingo. Søde børn, som jeg glæder mig til at se igen på tirsdag.

Karantæne er træls, men vi har efterhånden styr på teknikken!

Dag 456 i mit #lærerliv

Stadig hjemsendt. I dag underviste jeg 7. a og b i geografi over teams, imens de sad i klassen. Uendeligt kaotisk for alle parter, men bedre end ingenting, håber jeg(?) Det er umuligt at fornemme dem på den måde gennem en skærm og understreger så tydeligt hvorfor lærerarbejdet ikke bare er formidling, men også relationer.

Nuvel. Gletcherforsøget vi skulle have lavet i klassen underholdt i det mindste også lille Bo, som troede hun havde fået sig en ny vandskål.

Dag 457 i mit #lærerliv

Første runde skole/hjemsamtaler overstået og rimelig tilfreds til sidst. Skolen er fint pyntet og vi er endelig tilbage fra karantæne. Hurra!

Dag 467 i mit #lærerliv

Fredagsafslutning med 6.a. Nissehuer og rensdyrhorn skal der til i denne meget mærkelige tid. Vi har for alvor kun det sjov vi selv laver.

Nu vil jeg pleje min nakkestivhed og holde computerfri. Arbejdsmiljøet er sgu under pres i det her hjemsendelseshalløj.

Dag 469 i mit #lærerliv (weekendlæreren)

Det gik i dag op for mig, at 60% af min tid som lærer har været under coronarestriktioner. For nogen af mine venner gælder det for 100% af deres tid som nyudklækkede.

Hvad gør det egentlig ved vores arbejdsliv at starte ud i en krisesituation?

At skulle agere som politibetjent overfor elevernes samvær, holde afstand, men være nærværende, undervise digitalt, men klasselede? Uden at have fem, ti, femten år i rygsækken, der minder om at det forhåbentlig bliver godt igen?

Jeg har ikke rigtig en munter anekdote eller et call to action i dag. Jeg tænker bare. Tænker du noget?

Nedenstående billede er af mit og min makkers klasselokale efter 6.a for tredje gang er hjemsendt, nu indtil næste år.

Dag 470 i mit #lærerliv

Selvfølgelig er det i dag Skoletube/unilogin går ned med stress. Det burde vi vel alle have forudset.

In other news:

Min nye kollega er sygt doven. Hendes eneste input er i lyde, hun lægger sig ned midt i teamsamarbejdet og udstråler på alle måder ugidelighed i forhold til både fagligheden og klasseledelsen.

Savner de andre kollegaer, der er noget mere energiske og løsningsorienterede. En del mindre til mavenusseri i arbejdstiden, dog.

Dag 474 i mit #lærerliv

Klar til juleafslutning med 6.a

Dag 492 i mit #lærerliv

En dag på skolen kunne det blive til i denne uge med undervisning og omsorg for de særligt herlige.

Der er altså tid til at være noget for dem, når man har 1:4 normering, skulle jeg hilse og sige. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Nu tager jeg hjem med G&T fra forældrene i 6.a.

Dag 494 i mit #lærerliv

Okay, så billederne er fra i går, men jeg vil bare blære mig med mine elevers forsøg på at lave kuber og cylindre i sne.

Man må få det bedste ud af alle situationer og ligesom man siger "when life gives you lemons..." så sagde vi i går "Når livet giver dig sne i matematiktimen, så lav 3D figurer."

I dag skal de lave en lille en på 10x10x10 cm. af resterne og bagefter efterteste rumfanget af den i et litermål.

Dag 499 i mit #lærerliv

Idyllisk så det ud i søndags, da jeg bagte kardemommesnurrer som forberedelse til madkundskab med 6. klasse.

Mindre idyllisk er det så, at to af eleverne i den ene klasse i dag har formået at smække sig selv ude, imens bolledejen stod til hævning.

Dag 505 i mit #lærerliv

Vi har geografi i 7. og eleverne skal forsøge at bruge historiske kort til at finde ud af hvornår skolen, stationen mv. er bygget.

En elev kommer ind for at få hjælp med at finde Virum. Jeg siger han skal prøve at se hvor København er til en start og han begynder at zoome ind på Fyn, imens hans gruppemakker og jeg er skiftevis ved at krakelere af grin og skiftevis forsøger at hjælpe.

Dag 506 i mit #lærerliv

I dag var jeg på skolen for at fjernundervise de fire første timer, før jeg tog ud i skoven og mødtes med fire af de knægte, der klarer sig fint fagligt, men som socialt har det svært bag skærmene. Vi legede vinkeskjul, blev mudrede langt op af benene og grinede sammen.

I dag var sådan en af dem man husker. De mange dage i hjemmeundervisningen glæder jeg mig til at glemme.

Dag 513 i mit #lærerliv

Jeg sluttede dagen af med at spille Skribbl med tre af de knægte jeg skulle have været i skoven med, hvis ikke jeg havde forstuvet min fod.

Dag 519 i mit #lærerliv

Til stor glæde for mit eget psykiske og fysiske arbejdsmiljø har jeg lavet mine bogkasser om til naturfagskasser til online undervisning. Selvfølgelig er der to hajer med. Og Darwin.

Dag 521 i mit madkundskabs #lærerliv

Stadig, efter 521 dage, min yndlingsforberedelse. Resten af bofællesskabet er også ok med det.

Dag 522 i mit #lærerliv

Efter to modulers madkundskab tog jeg toget til Virum for at gå i skoven med de fire knægte igen.

Heldigvis er deres forældre så glade for det, at de nok ikke klager over den ekstra tøjvask efter at have rullet ned af bakker og leget fangeleg. I hope.

Vi glæder os til at spille rundbold og ses med resten af 6.a, men hvor er det dejligt at der stadig er mulighed for at gøre noget særligt for et par af dem.

Dag 528 i mit madkundskabs #lærerliv

Alt er fastalavnsboller og kage. Corona-døsen er for alvor sat ind, men 6.a er stadig ved godt mod og jeg har kun én dag mere bag skærmen, før der er vinterferie.

Dagens underholdning var at høre min kollega sige "fuck" ind i mikrofonen midt i fastalavnsbollebagningen. Vi kan jo ikke alle være lige rutinerede.

Dag 530 i mit #lærerliv

I dag fik jeg taget min første kviktest i samme idrætshal som vi får taget skolefoto, som der i normale år er afslutning i med 9. klasse og som i foråret husede en af mine 5. klasser ved enkeltmandsborde med 2 meters afstand.

Kom ikke her og sig at skolerne er ufleksible.

Testen var i øvrigt negativ. En glimrende måde at tage på vinterferie.

Dag 540 i mit #lærerliv - Dag 75 som hjemsendt.

6.a blev sat til at finde eksempler på stoffer på fast, flydende og gasform. Det ledte til mange gode spørgsmål.

"Er det så gas inde i en lighter?"

"Er dug en gas eller flydende?"

"Hvordan tager man billeder af en gas?!"

"Hvad med chokolade? Det kan jo være fast og flydende."

Dag 541 i mit madkundskabs #lærerliv - Dag 76 som hjemsendt

I dag stod på bagning af minitærter med kylling og blomkål sammen med 6.a, efterfulgt af video-anmeldelser af tærterne.

Med udsigten til nok at nå at have dag nr. 100 herhjemme, er jeg uendelig glad for at være på en fleksibel skole i en fornuftig kommune, hvor vi selv kan tilrettelægge dagene, så de giver mening. Praktisk madkundskab er som skabt til mine 6. klasser og tv-køkkerne er små vinduer ind til mine elevers verdener.

Dag 542 i mit #lærerliv - dag 77 som hjemsendt

Natur og teknologi fortsætter med køkkenforsøg med smeltning af en isterning til demonstration af faseovergange. Katten hjælper.

På billedet ses desuden gode eksempler på fast, flydende og gas, men 70% af eksemplerne var H2O i en af de tre tilstandsformer og en af eleverne har lagt et løg ind...

Dag 544 i mit #lærerliv - dag 79 som hjemsendt

I dag ikke helt hjemsendt alligevel. De bedste dage er fredage. De starter kl. 5.45, når vækkeuret ringer og topper i tidsrummet 8-12.45, hvor jeg tager vagten ovre på skolen med de seks særligt herlige. Tænk sig at få lov til at hjælpe rigtige, levende børn i virkeligheden og ikke bag en skærm.

I dag fik jeg også nuppet tastatur og mus med hjem fra skolen til et ordentligt hjemmekontor, der kan afhjælpe den hårdt prøvede nakke.

Dag 546 i mit #lærerliv - dag 81 som hjemsendt

Efter en roadtrip til Gentofte med bofællen og en time med samling af bord og stol er jeg nu den glade indehaver af et lillebitte kontorhjørne. Så kan marts bare komme an!

Dag 547 i mit #lærerliv - dag 82 som hjemsendt

Med hjemsendelsen er der tid til lidt havearbejde på altanen i forårsvejret, som et break imellem undervisning og forberedelse.

Samtidig kan naturfagslæreren her så nørde videre på inspirationen til et tværfagligt forløb om kompost og bokashi-fermentering i 8. klasse. Man kan i sandhed sjældent sige at læreren kan finde ud af kun at holde fri.

Dag 548 i mit #lærerliv - dag 83 som hjemsendt

Naturfagslæreren er træt efter 6 timers online undervisning. Det trækker tænder ud at sidde en hel skoledag, selv en forkortet udgave.

I dag stod på 3x2 timers natur og teknologi med tilstandsformer og faseovergange. Vi lavede forsøg med en ballon med vand og næste gang skal 6. klasse lave deres eget med dug på et koldt vandglas.

Dag 549 i mit #lærerliv - dag 84 som hjemsendt

Efter fire timer med 6.a på Teams havde jeg i dag en aftale med tre knægte og en fodbold i Geels Skov. Halvanden time senere trillede de alle tre hjem igen med røde kinder, mudrede bukseben og glade smil.

De forstod vist ikke helt hvad jeg ville med et billede af deres fødder, men der er så vidt jeg ved ikke noget GDPR ved sko.

Dag 550 i mit #lærerliv - dag 85 som hjemsendt

Her en uge før dagen, som vi nok aldrig glemmer, femten dage før dag nr. 100 i denne omgang.

Jeg må konstatere at nogen af mine dygtigste og sødeste elever er ved at gå i stykker, imens andre af mine søde, kloge elever tager det med oprejst pande. Nogen af de særlige på skolen skal hjem igen, hvis de kan, så vi kan få plads til nogen af dem, som ikke kan klare at runde dag nr. 100 bag skærmen. Jeg får jævnligt tårer i øjnene når vi snakker om hvor søde og gode vores elever er til at få det til at køre, men manglen på en slutdato gnaver på både dem og os.

I dag snakkede jeg også for første gang i to uger alene med min teammakker. Tiden blev spist af andre ting og sygdom, men det må den vist ikke blive igen, for vores "lille snak" blev til 50 minutter.

Det nye håb vi har plantet er et minde fra i foråret sidste år, hvor vi var på skovtur med bål, skumfiduser og løbeture op på den lokale bakke. Det håber vi at vi kan få lov til at gøre med dem igen, hvis vi mødes alle 28 udendørs. Det er sådan en lille glød jeg går rundt med i brystkassen nu.

Den må mindst kunne gløde videre til dag nr. 100.