Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Pas på forberedelsen

Det er tid til vedtagelse af næste års budgetter. Finansloven er klar med skattelettelser på lystbåde, store biler og sommerhuse. Budgetforligene i kommunerne skal også på plads nu, og det ligner mange steder besparelser på offentlige institutioner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Også i ”min” kommune skal der spares, og i begyndelsen af ugen vedtog byrådet, at lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal skal stige fra 750 timer til 770 timer. Kommunen vil på den måde spare 9 stillinger ved naturlig afgang. Én time mere på et skema, der stort set er fyldt ud.

Ærlig udvalgsformand

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Men så skete der alligevel noget nyt. I stedet for den sædvanlige sang om, at man sagtens kan få samme offentlige service for færre penge, så har udvalgsformanden i kommunens børne- og ungeudvalg valgt at være ærlig. ”Vi er klar over, at det er et valg, der har konsekvenser for serviceniveauet. Der vil blive mindre tid til andre væsentlige lærerfaglige opgaver og færre hænder til at løfte opgaven”, skriver Simon Vangaard Nielsen, der er udvalgsformand i Ikast-Brande kommune. Om det er det tidskrævende og sandsynligvis spildte arbejde med implementering af nye læringsplatforme eller skole/hjem samtaler, der kan undværes, fortæller han dog ikke. Så man kan frygte, at det endnu engang går ud over forberedelsen.

Folkeskolereformen dumper

Så kom rapporterne om folkeskolereformen. Eleverne er ikke blevet fagligt dygtigere. Bevægelse i undervisningen er blevet til en ”stopdans”, der flere steder er gået helt i stå, og lærerne tilrettelægger ikke undervisningen til den enkelte elevs behov. Netop ting, der kræver tid til forberedelse. Derfor går det ganske enkelt ikke at blive ved med at rundbarbere budgetterne gennem nedskæringer på forberedelsestiden.

Julefreden sænker sig

Endelig hjemme sidder jeg på min sofa med 19 korsstingsbroderede nisser, der skal have syet øjne og mund. Pind og snor skal monteres, så julegaven til forældre eller bedsteforældre kan nå at blive færdige.

En spændende uge, der har sat mange ting i perspektiv, er ved at glide over i en tid, hvor vi forhåbentlig kan føle julefreden sænke sig over os.