Døde Degnes Klub

Johannes havde sammen med 4-5 andre erfarne lærere dannet en klub. Alle medlemmer var omkring 50 år gamle, men yngre kolleger måtte også godt være med, bare de viste den fornødne respekt for klubbens formål: Gennem samtale at forstå lærernes nye pædagogiske virkelighed, nemlig paradigmeskiftet fra undervisningsmål til læringsmål.

"Johannes som lærer er død. Spørgsmålet er om en ny Johannes kan opstå?" Med et mørkt udtryk i ansigtet åbnede Johannes dagens møde.

"Hvad med alle de timer vi har undervist indtil nu?" spurgte Carsten. "Har de så været forkerte?"

"De bliver ved med at sige at vi skal lære af Best Practice", sagde Erling. "men hvis vi nu erfarede at Best Practice er som vi har gjort hele tiden, kunne vi så slippe for alle de golde lærinsgmål?"

"Tænk sig, i dag kan man dårligt tage eleverne med på Asger Jorns museum uden at eleverne skal kunne huske mindst 5 farver fra malerierne eller 3 titler. Et museumsbesøg rammer jo nogle helt andre steder, forhåbentlig." Johannes var blevet vred.

"Alle de kloge hoveder som snakker om Best Practice, de bliver flere og flere," sagde Carsten,"mens lærere og børn bliver færre og færre."

"I lyder som nogle gamle, sure mænd", smilede Diana. "I er endnu ikke helt døde. Både børn og forældre holder så nogenlunde af jer, og I kan en masse pædagogiske fif. Men denne reform er I for negative over for. Den er god nok. Jeg ville synes det var perfekt at arbejde med læringsmål, hvis bare jeg havde haft tid til det."

"Weekenderne skulle give god mulighed for at komme til bunds i læringsmålene, lille ven", sagde Carsten med et glimt i øjet.

"Det første emne vi havde i 7. klasse havde jeg forberedt med mål og kriterier og det hele", sagde Carina. "Det tog en hel weekend, og da jeg præsenterede hele forløbet for eleverne, gad de dårligt se på det."

Laura indskød stilfærdigt: "Jeg kan næsten ikke overskue det. Jeg har ca. 150 elever. Det bliver jo til langt over 1000 mål, jeg skal lave."

"Fodboldlandsholdet kunne lære meget af dig", sagde Carsten. "Men sagen er den, at vores job hidtil har været udfordrende, udmattende, til tider psykisk hårdt, men altid MENINGSFULDT. Nu er det blevet absurd."

"Heldigvis har jeg stadig nogle gode timer med børnene", sagde Erling.

"Det gælder ikke mere", sagde Carsten. "Hvad LÆRER dine elever?"

"Mine børn plejer da at lære noget, når jeg underviser dem", svarede Erling forurettet.

"Hvad med elevernes demokratiske sindelag, social intelligens, åbenhed, empati, nysgerrighed, kreativitet, evnen til hengivelse osv.", sagde Johannes. "Jeg læste om en psykolog om som forkastede læringsmålene som værende utilstrækkelige ved at nævne, at man kan lære en fugl at danse, men man kan ikke lære den at holde af opera. Undervisning og læring er komplekse størrelser......."