Fra seksløber til vandpistol

Johannes sad ved sit skrivebord med sin morgenkaffe og sin Sudoku. Den ville ikke rigtig gå op. Måske fordi Johannes' tanker var et andet sted her til morgen: Han tænkte på sit gode, gamle skrivebord. Der var forberedt mange skoletimer ved det i årenes løb. Dog ikke så mange i de sidste 10 år hvor hans forberedelsestid mestendels var blandet op med lektioner henne på skolen. Da foregik det i forberedelselslokalet. Hvilket ord!

Hvordan mon det gik de tidligere kolleger med den nuværende virtuelle undervisning? De kolleger Johannes havde talt med, havde forskellige meninger. Alle var dog enige om at det var meget dårligere end "rigtig" undervisning i en klasse face to face. De første ekspertfund på området gav lærerne ret: Det så ud til at eleverne blev dårligere uddannet ved Corona-undervisningen end de ellers var blevet.

Ak, ja, Johannes havde aldrig prøvet "den nedlukkede undervisning". En anmelder og blogger på folkeskolen.dk skrev stadig levende, engageret og nutidigt. Johannes beundrede ham.  Anmelderen/bloggeren var vist selv oppe i årene. For nylig havde han skrevet at de unge lærere har gavn af at de ældre giver deres erfaringer videre. Men hvordan kunne Johannes give noget videre, når nutidens undervisning var noget han aldrig havde prøvet?

Fortiden forsvandt.

Johannes kikkede kærligt på sit skrivebod. Det var af teak og sikkert ikke certificeret. Det var mere end 60 år gammelt, men stadig elsket og påskønnet. Bare ved at være. Johannes var lige ved at føle sig misundelig på skrivebordet, da han fik en ide: Forberedelse. Han vidste noget om forberedelse før og efter reformen.

Før reformen arbejdede Johannes hjemme ved sit skriveborrd mange timer ad gangen. Han opnåede tit at (næsten) alle elever reagerede positivt på den undervisning, han havde forberedt. Han havde haft tid til også at tænke på de dygtigste og de svageste. Hvad skulle der til for at de kunne lykkes?

Der var passende med forberedelsestid og dermed færre undervisningslektioner.

Efter reformen tænkte man forholdene helt anderledes: Lærerne skulle have flere lektioner, for børnene skulle være flere timer i skolen. De flere timer til lærerne blev ikke betalt, for de penge havde man ikke, så man reducerede bare i forberedelsestiden. Smart. Det betød bl.a. at undervisningsdifferentieringen blev udsultet, og at lærerne måtte gå efter de nemme og hurtigere sejre, undervisning som ramte nogenlunde ned midt i det hele.

Mit svage kvæk til de unge lærere skal være en opfordring til at kæmpe for bedre tid til forberedelsen. Vi HAR haft bedre forhold. Skolen er mere end børnepasning. Det bliver den når lærerne har tid til at overveje undervisningens hvordan, hvad og hvorfor.