Blog

Kære unger - det er slut med kun at have pc som ven.

Skolen indeholder skjulte resurser.

Publiceret Senest opdateret

Hans Eriks historier

Jeg har siden 2011 blogget om livet på en fiktiv dansk folkeskole, både om de mindre, dagligdags små udfordringer, men også når kraftige vinde blæser ind over lærerne. Hvad tænker lærerne på, hvad taler de om og hvordan kæmper de med deres job?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Johannes skyndte sig hen og tændte for Nyhederne. Det var jo valgdag i USA, og det kunne jo være at Johannes kunne få en god vinkel med til ungerne i skolen. Han var super koncentreret, indtil det pludselig slog ham at han ikke skulle i skole.

"Du er et gammelt pensionistfjols", mumlede Johannes og sank lidt sammen. "Lærer for livet, det skal jeg love for" Han slog om på News hvor der altid var mulighed for at gå på toilettet, lave kaffe, lave små gøremål eller bare flade ud. På News blev nyhederne gentaget næsten uendeligt. og de blev kommenteret så det var en lyst.

Johannes havde svært ved at slippe lærergerningen. Han havde ganske vist let ved at blive hjemme fra skole. Det var en vild lettelse ikke at skulle forberede og gennemføre undervisning. Men tankerne kredsede alligevel om undervisning.

"Gjorde jeg noget forkert? Var der børn jeg ikke så? Det var der: De stille piger havde Johannes aldrig gjort sig umage overfor. Hvorfor ikke? Måske fordi det passede ham fint at de ikke alle sammen kæftede op. Det var en pinlig, tynd forklaring. Johannes prøvede at undskylde sig selv, men det lykkedes ikke rigtigt.

Så havde han fået en god ide: Lærere og forældre burde være mere sammen. Han mindedes hvor sjovt det havde været for forældrene at komme vandmænd ned i de mandlige læreres soveposer på en lejrskole. Hvor vrede mændene var blevet, og forsoningen og smilene bagefter. 

Når Johannes tænkte sig om, var forældresamværet noget af det bedste og mest meningsfulde han havde været med til som lærer. Det gavnede børnene først og fremmest, men det gavnede også lærerne og forældrene.

En af de ting som Johannes havde fortrudt var alle de timer bag skærmen han havde tilbragt for at lave elevplaner. Han havde aldrig fået nogen respons fra forældrene. Det samme gjaldt Nationale Test og andre skoleerklæringer.

Så var det at de nuværende lærere og forældre havde fundet ud af det selv, uden ham. De havde dannet en slags ungdomsklub for de ældste elever som ikke måtte komme i den komunale ungdomsklub pga. Corona. Forældre og lærere havde formået at lave gode, spændende aktiviteter for de unge. Uden alkohol. Rap battle, spil i en mørk hal med selvlysende bolde, natorientering.osv. Den første aften sponserede og afbrændte en forælder et større fyrværkeri.

Der er økonomisk hjælp fra SSP og lokale firmaer. Kære unger, det er slut med kun at have sin pc som ven.

Det havde Johannes fortrudt. Han havde været glad for at sidde i Skolebestyrelsen, men han kunne have lavet mange sjove ting med forældrene til gavn for børnene. Selvfølgelig ikke sådan noget plat nogen som vandmænd i en sovepose....