Miss Teacher - Årets Nye Fund

 Frydenlundskolen havde været heldig. Skolen lå i nærheden af et seminarium, og derfor var der næsten altid mange kvalificerede ansøgere til de stillinger, skolen slog op. Johannes sad i ansættelsesudvalget og han påtog sig gerne efterfølgende at være en slags mentor for de nye. Uha, hvor kunne man mærke at Henning, eller Dovne Henning, var gået på pension. Karla havde fået hans job, og ændringen var tydelig fra første dag. Hun var alt det som Henning ikke var: Ung, smilende, engageret, åben og flittig. I en dum verden med ranglister ville hun blive kåret som "Miss Teacher" - Årets Nye Fund. En absurd tanke som såmænd nok snart ville finde vej til folkeskolen. Så man bedre kunne sammenligne..

Bare man ville give de unge lærere en chance, tænkte Johannes, i stedet for at man fra centralt hold fik alt for mange gode ideer som mindede mest om administrativt pseudopædagogik. Hvis bare politikere og embedsmænd og ikke mindst forskere ville tage sig en god, lang ferie på 5 - 10 år, så ville de unge have en chance. Så svært kan det vel heller ikke være at undervise børn, at lærere skal detajlstyres med krav som kun giver dårlig samvittighed hos læreren.

Det var netop Karla som rev Johannes ud af tankerne.

"Forstyrrer jeg?" spurgte hun.

"Nej, nej", svarede Johannes.

"Nu skal vi lave elevplaner", sagde Karla. "Jeg har jo kun kendt børnene i kort tid, og jeg tror nok at jeg skal skrive 125 planer. Hvordan når du det?"

"Ved ikke at skrive ret meget. Jeg plejer at sætte køkkenuret derhjemme. 3 minutter til hver eller måske lidt mere, hvis jeg synes jeg har noget klogt at skrive. Det sker desværre ikke så tit."

"Jamen hvad er det værd, hvis man ikke er grundig? Og vi har jo også skole/hjem samtaler her i foråret. Er det ikke bedre at tale med eleverne og forældrene face to face?"

"Jeg forstår godt, hvis du synes det er lidt kunstigt", sagde Johannes.

"Hvorfor laver vi så det ikke bare om?", sagde Karla. "Det er jo ikke psykolog eller forfatter, jeg har uddannet mig til."

Diana kom til.

"Karla, vi er nogle stykker som mødes den første lørdag i april. Så banker vi alle vores elevplaner af. Vi får pizzaer udefra ligesom til LAN - party, og vores mænd passer børnene. Kunne det ikke være noget for dig?"

"Jo, tak", sagde Karla lettet. "Det er vældig pænt af jer."

"Johannes, har du lige to minutter?" Det var Ib, inspektøren, og Johannes fulgte med ind på kontoret.

"Det er Cecilie", sagde Ib mørkt. "Hun har fået nyt job på Ferskvandscenteret. Hun kan godt lide at undervise, siger hun, men hun føler sig slået ud af alt det med læringsmål. Sig mig, er du egentlig ikke mentor?"

"Jo, selvbestaltet og ulønnet", gav Johannes tilbage."Læringsmål, ja ja, kommet fra oven, fra de mennesker som står oven på os og lever af os. Det gør mig træt, Ib, at se gode hoveder blive tabt, ikke fordi de ikke kan undervise, men fordi de knækker halsen på alt det andet fnidderfnadder."

"Jeg tænker mest på hvor vi finder en lærer som kan undervise hele overbygningen i biologi", sagde Ib tørt.

"Og så i marts", sukkede Johannes. "Og med linjefag? Hvem kan? Og VIL?"