Sandhed eller konsekvens

"Det er længe siden at jeg har haft så god en time", storsmilede Johannes på lærerværelset. "Det var historie i 5.a hvor emnet var FN's børnekonvention. Vi havde dramatiseret nogle af paragrafferne, og det havde været ret kaotisk..."

"5.a ER ret kaotisk", indskød Erling.

"Jamen i dag havde jeg noget i ærmet. Jeg viste dem et brev fra Skoleafdelingen som fortalte at fra nu af skal børnene ikke sige noget i timerne, med mindre læreren bedt dem om at tale. Mobiltelefoner skal slet ikke med i skole. Byrådet har vedtaget at disciplinen blandt eleverne skal strammes op. En af ungerne sad og rodede med noget tape, og jeg sagde strengt til ham, at han skulle lægge det ned i tasken. NU! Der blev helt stille i klassen som jeg aldrig har oplevet det. Berusende."

"Du har jo skræmt dem fra vid og sans", sagde Karla forarget. "Sådan noget er altså ikke i orden."

"Jeg må indrømme at jeg blev grebet af situationen", sagde Johannes. "Min stemme blev klar og vist også hård, mens jeg forklarede at kommunen forventer at forældrene bakker lærerne op i den hårdere linje, og jeg sagde at deres forældre jo også ønsker at der bliver ro i timerne."

"Hvad så hvis man ikke kan finde ud af opgaverne", sagde lille Stine med lav stemme.

"Så må man sidde stille og vente på at læreren har tid. Men man bør kunne finde ud af opgaverne, hvis man har hørt ordentligt efter."

Johannes rømmede sig over for de efterhånden mange tilhørere. "Jeg kunne se at et par af pigerne var tæt på at græde. Det fik mig til at overveje hvordan jeg kunne slutte seancen af."

"Hold op, du har været langt ude", sagde Julie. "Det er ligesom den film hvor en lærer bliver diktator i et forsøg på at lære eleverne om nazismen."

"Du har ret", saagde Johannes. "jeg følte mig også lidt som læreren i "The Wave". I slutningen af timen hvor jeg forklarede eleverne at når byrådet har besluttet noget, så har man bare at adlyde.Så sagde Mette pludselig: Det er ulovligt ifølge Børnekonventionen. Lad os ringe til FN."

"Du har fuldstændig ret, Mette", sagde jeg lettet. "Brevet er faktisk også falsk."

"Øøøv", blev der råbt. "Den slags må man ikke snyde børn med."

"Det vil jeg give børnene ret i", sagde Special - Lone.

"Åh, det var da en fin joke", mente Svend.

--

Johannes mødte dagen efter Diana på gangen.

"Du kunne da godt have sagt, Johannes, at du holder."

"Jeg bliver da et år endnu."

"Grete havde til gymnastik hørt at du havde en sag, og derfor vil holde."

"Jeg har aldeles ikke nogen sag", sagde Johannes surt.

"Hej Johannes", råbte pedellen. "Har du sagt op?"

"Nej!" svarede Johannes, lettere rystet.

Nu kom Ib, inspektøren.

"Vil du lige komme med ind på kontoret, Johannes?"

Johannes fulgte noget slukøret med.

"Jeg har lige haft hele 9.a herinde", forklarede Ib. "De klagede over at skulle skifte engelsklærer så tæt på eksamen. Jeg sagde til dem at du nok skal blive."

"Ja, naturligvis."

"Men rygterne, Johannes, kan vist kun slukkes, hvis du giver 5.a en omgang is."

"Det kan jeg nok godt finde ud af", kom det tamt fra Johannes.

"Intet mindre en Magnum vil være på sin plads", sagde Ib med antydningen af et smil.

Johannes nikkede og luskede ud.