Shine on you crazy diamond

Johannes havde mødt ham tilfældigt ved tennisbanen. Emil var blevet ansat som lærervikar på sin gamle skole, den skole som Johannes netop for 2 år siden havde forladt. Johannes var helt stolt over at Emil havde mod på at tage et job på skolen. Ånden på stedet måtte være okay.

Emil havde fortalt at han syntes han havde et godt job, men at det også tit var hårdt. Der var specielt nogle drenge i de store klasser som hele tiden skulle prøve ham af. En del af pigerne var rapkæftede, andre prøvede på at flirte. Emil var tit udmattet ved skoledagens slutning. Han følte tit at han var nødt til at spille mere sur end han var.

Johannes var lige ved at sige at Emil jo ikke fik løn for at være drengenes kammerat eller pigernes date. Men siden pensionen havde Johannes øvet sig i ikke at gøre sig klog på pædagogik og andre skoleforhold. Med mindre han blev spurgt, og det blev han sjældent.

"Du skal nok finde din stil efterhånden", smilede Johannes. "Bare du holder dig fra pigerne."

"Det kan jeg godt love dig", grinede Emil. "Jeg har fast kæreste."

"Det er desværre ikke altid nok", sagde Johannes mørkt. "Kik dig omkring".

"Ja, ja", sagde Emil. "Jeg ved altså godt at eleverne er i min varetægt, og at den slags er no go."

"Kan du lide at undervise?" spurgte Johannes.

"Ja, det er fedt", svarede Emil. "Jeg er dansk- og klasselærer i en ottende klasse. Det er overlækkert. Fortolkning og diskussion af noveller og den slags. Og jeg bruger musik på mine engelskhold ligesom du gjorde, naturligvis lidt andre numre."

"Nå, skulle der mon være dukket noget nyt op?" spurgte Johannes uskyldigt.

"Jeg spiller skam også Beatles, men kun en gang imellem."

Drengen havde et glimt i øjet.

"Men vi synger også gamle sange", fortsatte han, "Loch Lomond og Clementine og sådan noget."

"Det er godt gået. Respekt!" udbrød Johannes imponeret. "Det stoppede jeg med omkring 1990."

"Men jeg blev snydt forleden dag da en af drengene i 9. ville spille Pink Floyd i timen. Jeg gik ud fra at det var en sekvens fra The Wall, du ved: We don't need no education. Men det var det slet ikke."

"Hvad var det så?"

"Nummeret hed Shine On You Crazy Diamond, og det tog næsten et kvarter inden der kom noget tekst. Men wow, et skønt nummer."

De skiltes. Johannes nynnede hele vejen hjem, men han tænkte:

"Emil, han skal nok klare sig". Og han brød glad ud i sang:

Shine On You Crazy Diamond.