Blog

Skolestart

Endnu en gang skal du kastes ud på dybt vand. Kan du stadig svømme?

Publiceret Senest opdateret

Hans Eriks historier

Jeg har siden 2011 blogget om livet på en fiktiv dansk folkeskole, både om de mindre, dagligdags små udfordringer, men også når kraftige vinde blæser ind over lærerne. Hvad tænker lærerne på, hvad taler de om og hvordan kæmper de med deres job?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vækkeuret ringede. Aggressivt og midt om natten. Sådan føltes det. Johannes svingede benene ud af sengen. Det kunne han dog endnu. Så nogenlunde stadig. Han sad et øjeblik på sengekanten og funderede over hvilke partier som i sin tid have været med til at hæve pensionsalderen? Han kunne ikke huske det, men det var nok de fleste. Pludselig var Johannes oppe at stå. Den første skoledag efter ferien var i gang.

Den første dag var forholdsvis let. Møder uden børn. Det var der, lærerne lærte om undervisning i Finland, Canada eller Ny Nordisk Skole. Eller Hattie. Eller de tusindvis af læringsmål som vist nok var blevet mindre. Eller Meebook eller andre spændende tiltag som skulle holde lærerkorpset toptunet. Godt nok. Johannes nød kaffen og rundstykkerne, han nød at være sammen med sine kolleger igen, og teammøderne var altid væsentlige.

Et par dage gik i fred og fordragelighed, og Johannes genopdagede hvorfor han var lærer. Den daglige inspiration og ping-pong med partneren gav mod på tilværelsen. De to fandt overraskende hurtigt deres gamle jargon. Men det var også hyggeligt at snakke med de andre kolleger. De havde været igennem meget sammen, og forude lå nye opgaver som blev løst bedst i fællesskab. Der var en del uformel snak om sommerferiens oplevelser, men ikke så meget som man skulle tro. Et nyt skoleår skulle løbes i gang, og på nær de helt nye lærere vidste alle at nu stod den i nogle uger på koncentration, pædagogiske tanker og hårdt arbejde.

I løbet af de første forberedende dage følte Johannes at han kom i form. Det var vist slet ikke så galt.Og nogle ting blev vel også nemmere med erfaringen.

Det velkendte realitetschok dukkede først op den følgende mandag, da børnene fulde af energi startede igen. Hold nu op hvor var det egentlig hårdt at skulle undervise alle de børn. "Jeg vænner mig aldrig til det ", tænkte Johannes bittert og fordoblede den vanlige middagslur. "Denne gang vænner jeg mig ikke til det. Børnene err mere urolige end nogen sinde. Uopdragne, ja!"

Omkring den første oktober gik Johannes som regel fløjtende hjem fra skole. SÅ meget var lykkes, kun få alvorlige problemer. "Det er det jeg altid har sagt: Jeg blev født til at være lærer. Formel 1!"

Powered by Labrador CMS