Blog

Snart dages det brødre (og søstre), det lysner måske.

Der er endelig grøde i skoledebatten igen.

Publiceret Senest opdateret

Hans Eriks historier

Jeg har siden 2011 blogget om livet på en fiktiv dansk folkeskole, både om de mindre, dagligdags små udfordringer, men også når kraftige vinde blæser ind over lærerne. Hvad tænker lærerne på, hvad taler de om og hvordan kæmper de med deres job?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Carsten var normalt ikke i hopla fra morgenstunden, men det var han i dag.

"Har I hørt at det der forskningscenter har fundet ud af at reformen slet ikke har hjulpet? Nu bliver reformen nok rullet tilbage."

"Det skal du ikke være så sikker på", bemærkede Erling sindigt og tog endnu en småkage. Der havde været forældremøde aftenen i forvejen, og resterne var stillet ind på lærerværelset.

"Jo, denne gang er den hjemme", smilede Carsten. "Vores undervisningsminister er jo tidliere Enhedslisten, det er så tæt man kan komme på revolution i Danmark."

"Men jeg så en gammel debat på Ipaden i aftes", sagde Julie stolt. Hun var ikke vant til at blande sig, når kollegerne snakkede politik. "Der talte hende ministeren kun om at ændre inklusionen."

"Den debat så jeg også", sagde Svend og grinede. "Din undervisningsminister, Carsten, vil lige se 5-15 år, om det ikke kunne blive bedre. 15 år, hvornår er det du går på pension?"

"Om 14-16 år", kom det slukøret fra Carsten.

"Hun sagde også at hun gik ind for lange skoledage", oplyste Julie.

Svend grinede.

"Jeg tror det betyder lige så meget for din minister, Carsten, at hun engang tilhørte Enhedslisten, som det betyder for dig at du var spejder som dreng."

"Jeg har altså ikke set den udsendelse", sagde Carsten. "Jeg var til dyllerbold i aftes."

"Den er to uger gammel, men den ligger i arkivet", sagde Julie. "Hvad er dyller bold?"

"Vi sparker på mål helt vildt hårdt."

Julie hævede brynene.

Ib var trådt ind på lærerværelset.

"Hvis der er nogen af jer som giver eleverne medicin, må I gerne lige runde kontoret i næste frikvarter", sagde han. "Vi vil gerne have lidt styr på det område."

"Gælder det også dem som deler batterier ud til høreapparater?" spurgte Lone.

Ib tænkte sig om.

"Nej, i første omgang er det kun piller og den slags."

"I den der debat var der en fra hovedbestyrelsen", sagde Mette. "Hun var rigtig god. Hun sagde at skoledagene er for lange."

"Det kan også være at vi skal kæmpe for vores egne arbejdsvilkår, altså koncentrere os om at få fjernet lov 409?" sagde Carsten.

"De forhandlinger starter snart", sagde Mette.

"Gad vide om der er nogen som gider høre på os?" sagde Erling og tog sin absolut sidste småkage.

"Det er pinligt med den milliard som er pumpet ind i skolen, altså de penge fra skibsrederens fond", sagde Svend. "Det var kun Diana og Johannes som kom på kursusi "læringsmålsstyring". Diana er rejst, og Johannes er på pension. I øvrigt er de læringsmål vist gået af mode."

"Hende Pernille sagde hun vil kickstarte reformen igen", sagde Julie.

"Men vi har fået lukket vores motorlærelokale", kom det fra Gorm.

Det ringede.

Julie skyndte sig ud. Emnet havde været politik, og Julie havde blandet sig. Hendes kinder blussede.

Carsten fulgtes med Gorm.

"Hvorfor har vi egentlig ikke motorlære længere?" spurgte Carsten.

"Tilsynet lukkede lokalet", svarede Gorm. "Hvis man kickstartede en knallert, og det lykkedes at få gang i motoren, så kunne man blive kvalt!"

"Til arbejdet liv eller død", sang Carsten.