Vi strejker!

Carstens lærerliv havde indtil nu været lettere omtumlet. Han var en dygtig lærer og populær blandt de ældste elever. Hans hidsige temperament havde dog givet ham en del problemer igennem tiden som f.eks. da han brækkede benet på en elev i idræt. Det var naturligvis et uheld, men hans glidende tackling var lige rigeligt "engageret". For et par år siden havde en skilsmisse sendt ham ud i noget der lignede alkoholisme som han med hjælp fra sin arbejdsplads var kommet ud af. Siden da var Carsten faldet lidt til ro. Lidt.For denne morgen, efter overenskomstforliget, var han helt oppe i det røde felt.

"Vi strejker! Det er jo en hån: "Vi kunne desværre ikke finde ud af noget med lov 409, men I får lidt penge og en masse snak om at se på tingene."

"Se på tingene, det kan man saagtens gøre, men LEVE med deres virkning, det er en anden sag:"

Den nyansatte Julie bemærkede kækt: "Jeg stemmer nu ja. Min kæreste og jeg har lige købt hus, og vi kan godt bruge pengene."

Carsten fik røde pletter på halsen.

"Den lov er ved at dræbe al engagement, kreativitet og velforberedt god undervisning. Og husk at vi er kommet til at undervise mere. Gratis! Så tilbydes vi nu lidt håndører, mens DLF og KL skal se, følge og vurdere for resten. Det må da blive et nej."

Karina var som Carsten ikke helt ung længere, men hun var uenig med ham.

"Vi er nødt til at tænke på at vores strejkekasse er tom. Og onkel Anders siger jo at vi skal stemme ja."

"Det værste er at den lov i kombination med den nye reform ødelægger så mange dygtige lærere", sagde Johannes. "Vi er kun halvvejs i år 1, og vi har haft 2 lærere som er rejst og 2 langtidssygemeldinger."

"Det kan nu også blive så trist det hele", mente glade Svend. "Nu er jeg jo henne på skolen så længe at konen både har gjort rent og lavet mad til jeg kommer hjem. Nogen gange har hun endda savnet mig."

"Min kæreste er inden for det private, så han har flextid", sagde Julie. "Han henter vores datter 4 dage om ugen."

"Der kan du bare se, Julie",sagde Carsten. "Havde din mand været lærer, havde I haft en problem."

"Vil befolkningen bakke op om en lærerstrejke nu?" spurgte Johannes.

"Befolkningen kan rende mig", hvæsede Carsten. "Folk har altid haft så travlt med lærernes lange ferier og så videre. Vi er nødt til at råbe op og ikke kun for vores egen skyld. Hvis det fortsætter som nu, vil kun halvdelen af lærerne have en uddannelse om 10 år. Vi har jo allerede 5 studenter gående ud af et personale på 35. Til den tid KAN børnene så ikke blive så dygtige, men med deres latterlige mål kan regeringen tage det roligt: Børnene bliver stadig så dygtige som de kan."

"Du overdriver", grinte Karina.

"Du glemmer at vi har digitale hjælpemidler", sagde Julie. "Det er meget lettere at planlægge undervisning og at rette opgaver-"

"Ja, I unge lærere hopper lige i den programmerede undervisning", mente Gorm, "men i idræt drejer det sig stadig om levende mennesker som kræver ægte forberedelse."

"Og jeg som troede at idræt var noget man planlagde på vej over i hallen", lo Svend.

"Rigtigt. Og dit matematik er regn side 9 i uge 9, og side 10 i uge 10", bed Gorm ham af.

Johannes smilede.

"Fordommene om lærernes arbejde rækker vist langt ind blandt lærerne selv, hvad? Har I nogensinde tænkt på om der overhovedet har været en positiv effekt af vores flere undervisningstimer, når vi har fået så mange sygedage?"

"Men hvad skulle det hjælpe at sende os ud i en konflikt?" ville Karina vide.

"Det er jo valgår", sagde Gorm. "Kan regeringen leve med endnu en lærerkonflikt? Jeg tror det bliver et nej herfra."

"Godt tænkt, Gorm", sagde Carsten. "Kom nu, I andre, tag jer lidt sammen...."