Stress

WHO forudser at stress bliver en af de største kilder til sygdom i vores del af verden i tiden, der kommer. Den tid er måske allerede nu. I hvert fald er de mentale omkostninger ved COVID-19 af en størrelsesorden, vi slet ikke overskuer endnu.

Alle oplever lige nu stress på den ene eller anden måde. I foråret fyldte fortrøstningsfuldheden mere, end den gør nu. Vi er kørt trætte i hjemmeskoling og hjemmearbejdspladser i en skøn forvirring godt krydret med social isolation.

Stress har uoverskuelige konsekvenser for de ramte. Når du er stresset, påvirker det din hjerne. Første kritiske tegn er, at du glemmer. Så bliver du tiltagende kortluntet og irritabel for til sidst at være i konstant alarmberedskab. Din søvn er forstyrret, og du har intet overblik. Og alt sammen er det med til at stresse dig yderligere.

For at forebygge er nøgleordene blandt andet struktur og pauser. Så selv om det kan synes som endnu et punkt på to do listen, så vær opmærksom på vigtigheden af at få indlagt små pauser i hverdagen.  Det kan være at prioritere en fælles frokost, eftermiddagskaffe og en fast gåtur dagligt.

Prioriter en åben kommunikation og få forventningsafstemt, hvem der har børnene og hvem, der kan koncentrere sig om arbejdet hvornår. Og sæt hellere forventningerne til, hvad du kan få ud af dagen meget lavt.

Optimer din søvn bedst muligt. I en tid, hvor alt foregår ved en computer, er det vigtigt at minde om, at du skal lukke ned for de elektroniske medier 1 time inden sengetid. Og pas på, der ikke går feriestemning i den. Rammen for, hvornår det er sengetid, må ikke skride for hverken børn eller voksne. Kroppen holder af faste rutiner.

Find nu en behagelig stilling. Luk dine øjne. Fokuser på din vejrtrækning. Du skal ikke trække vejret på en bestemt måde. Du skal ikke forsøge at lukke alt andet ude af din bevidsthed. Det er alligevel umuligt, da din bevidsthed er en mesterlig historiefortæller. Lad blot dine tanker køre som var de biler, der kører forbi, hvor du bor og genfokuser på din vejrtrækning.