Christel Aulkær Moll

Blog

Didaktisk opsamlingsheat

De små elever er tilbage, men hvordan kan skolerne opsamle læring af den didaktiske kolbøtte, som hjemmeskole, onlineundervisning og nødpasning har fordret? PLC har fået en ny og vigtig opgave.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rundt om på skolerne er noget, der ligner hverdag begyndt at vende tilbage for de små klassers vedkommende. Men ikke alt er som det var før nedlukningerne. Elever og lærere er mange digitale undervisningsrelaterede erfaringer rigere, og selv de små elever i børnehaveklassen kan nu stave til Teams og unmute mikrofonen.

Skolens kerneopgave; elevernes læring har fået et stærkt digitalt frostbid. Og digitalitet kan være både godt og skidt for elevernes læring, det afhænger af, hvordan det tænkes ind i lærernes didaktiske design af undervisningen.

Onlineundervisning har for mange lærere vist sig at være lidt af en mundfuld. Et er den digitale komponent, hvor teknikken kan udfordre, noget andet er didaktikken og selve den synkrone og asynkrone undervisning, der leveres til eleverne.

Det har været en lang ”learning-by-doing” proces, som den enkelte lærer har været nødt til at kaste sig ud i, og for nogens vedkommende har det også været en erkendelse af, at undervisningen fra det fysiske læringsrum ikke kan lægges ufordøjet ud i det virtuelle. Ikke uden at presse elevernes motivation og trivsel betydeligt.

Lærerne har i det hele taget skulle gribe didaktikken an på nye måder. Hjemmeundervisningen af de små elever har kaldt på massiv forældreunderstøttelse, og lærerne har skulle tilpasset undervisningen i forhold til elevernes læring gennem forældrenes læring i arbejdet med at skabe et didaktisk design, der passer til ”skole-i-hjem-samarbejdet”.

Hvad sker der med didaktikken, når forældrene bliver et 100% tæt filter mellem lærer og elev? Og hvad gør det ved lærerne og deres faglige selvforståelse og professionelle dømmekraft, når digitaliteten skærper kravene til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling i et læringsmiljø, hvor kommunikationen mellem afsender og modtager de facto udfordres?

Lad os bruge de lærerige digitalt didaktiske erfaringer fra pandemien som en bevidst løftestang til det stykke arbejde, der nu må gå i gang ude på skolerne. Vi ved fra forskningen, at PLC er et godt sted, at suge erfaringer op og bære dem ud blandt kollegaer.

Så kære ressourcepersoner, vejledere og koordinatorer; Lad os kigge på best practice for hjemmeskole, onlineundervisning og nødpasning og gentænke undervisningen tilbage i klasseværelset.

Christel Aulkær Moll

Christel Aulkær Moll er ledelseskonsulent og underviser på diplomuddannelser ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun er skolemenneske ind til benet, har været lærer i 17 år og uddannet pædagogisk it-vejleder. Christel har i en årrække arbejdet med PLC og skoleledelse i Undervisningsministeriet og har en kandidatgrad i almen pædagogik. Christel er særligt optaget af at sætte spot på vejlederrollen i PLC. Hun er nysgerrig på, hvordan vejledere og ressourcepersoner styrker deres indflydelse på skolernes pædagogisk-didaktiske praksis, bl.a. gennem samarbejde med skolens ledelse. Christel arbejder med PLC fra bekendtgørelsen til den konkrete indsats i 4. B. og inviterer til dialog og refleksion over PLCs virke i skolen.

Hvordan kan I på jeres skole samle op på de positive afledte effekter af corona-nedlukningerne, og bringe den nye viden i spil som en samlet organisatorisk læring for hele skolen?