Atle Winther
Blog
Vil vi se en modreaktion?
Teknologipagten er i mine øjne en giftig cocktail og komplet forfejlet, hvis den skal få børn og unge til at interessere sig for STEM. Kommer vi til at se en modreaktion fra lærerne?
Teknologipagten
Regeringen har skrevet en lille letlæselig brochure på 8 sider(*1), om teknologipagten, med lige dele tekst, lige dele fint opstillede grafer og analyser, hvor følgende påstås, at “Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets konkurrenceevne.”
Argumentet, for at følge med udviklingen, er som de nævner det et spørgsmål om økonomi, idet “(..)Teknologipagten handler om at imødekomme dette behov for at understøtte vækst og velstand i samfundet.”
Firkløveret
Teknologipagten driver som sådan ikke deres egne projekter, men består i stedet af nedenstående firkløver:
- Regeringen: Erhvervsministeren, undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren og beskæftigelsesministeren.
- Ambasadører: virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer.
- Rådet: personer fra erhvervslivet, uddannelsesområdet og ministerier.
- Partnere: virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer.
Såfremt man er interesseret i at læse hvad partnerne indtil videre har begået af projekter, som skal fremme børn, unges og lærernes interesser for STEM vil jeg anbefale følgende link(*2)
Etisk synes jeg vi bevæger os ud på en meget dyb og alvorlig moralsk afgrund, når ord som velstand, bliver faktor til at kickstarte et ungt menneskes interesse for STEM.
Hele præmissen om at skabe interessen ud fra et behov om vækst og velstand, tager jeg stærk afstand fra, da jeg I bund og grund synes den bygger på en så vulgær-økonomisk hegemoni, at jeg er bange for at taberne bliver lærerne og eleverne, fordi der er et så stort fokus på velstand og økonomi. Et samfunds interesse i at få del i en teknologisk vinding, kan aldrig være katalysatoren for at tænde gnisten i øjnene hos et barn.
Stop dog det kapløb
I min optik er løsningen derfor ikke at ensrette undervisningen fra centralt hold, som jeg synes teknologipagten og projekterne lægger op til.
Problematikken kan fx være at undervisningen I teknologipagten skabes af fagfolk med stor teoretisk baggrund, men med meget lille praksisnær erfaring med børn og unge.
Derudover er en anden væsentlig problematik, at partnerne, som består af uddannelsesinsitutioner, virksomheder og organisationer, bliver dem med de økonomisk stærkeste ressourcer som I sidste ende trumfer deres projekter igennem. Og I sidste ende bliver det altså slides fra de de økonomisk stærkeste virksomheder, institutioner og organisationer, som lærerne kommer til at stå med i undervisningen. For jf Regeringen har partnerne nemlig “forpligtet sig på at igangsætte, finansiere og drive egne projekter, som fremmer Teknologipagtens formål.”
Sidst men ikke mindst skal vi heller ikke glemme regeringens behov for at imødekomme et ønske om vækst og velstand.
Ensretning og manglende ejerskab
Jeg synes det er en giftig cocktail og min konklussion er, at ved at centralstyre STEM-undervisningen, som man vil via teknologipagtens aktører, inddrager man ikke lærerne. De får intet ejerskab over undervisningen og det kommer aldrig til at blive “deres fag”, fordi de bare skal gentage efter nogle slides, som er udarbejdet og dikteret fra oven.
Kommer vi mon til at se en modreaktion fra lærerne, er der mange som spørger sig selv om.
Links:
1: Teknologipagten: Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid : https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/teknologipagten-kompetencer-til-en-teknologisk-og-digital-fremtid/
2: https://www.teknologipagten.dk/projekter/projekter