Børn med autisme
Blog
Autisme er en reaktion på et uoverskueligt samfund
Et enkelt overskueligt samfund, med en leverpostej, fokus på de gode historier og tid til hinanden, vil skabe færre mennesker med autisme.
Flere og flere børn får autisme, det koster samfundet mange penge, fordi den viden der følger med diagnosen, forpligter vores samfund til at handle.
Vi bør skabe et samfund, hvor mennesker i højere grad, kan klare deres eget liv. Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk en god ide.
Autisme er et usynligt handicap, vi ser kun adfærden, og den ligner til forveksling dårlig opdragelse. De færreste forældre mødes med den ydmyghed og forståelse, som de har brug for, når de har et barn med autisme.
Søren har autisme, han møder dagligt en uoverskuelig verden, den giver ham en kronisk stresstilstand og den skaber angst. Når han presses af hverdagens udfordringer, kan han vælge at kæmpe, flygte eller spille død. Han kæmper med råb, gråd og slag, når en ny elev, skal have hans plads i bussen. Han flygter ind i sin hule, på værelset med sin computer, når han har brug for en pause. Han spiller død og lukker sig inde i sit eget univers, hvor Lego figurer bliver bygget og brugt i en leg, som kun han forstår. Søren har en naturlig reaktion, på en uforståelig verden. Han prøver at fortælle os, at vi bør ændre vores samfund, så det bliver mere enkelt og overskueligt at leve i.
Vores samfund udvikler sig hastigt. Vi skal følge med, for at fastholde vores job. Måske udvikle den ide, som skaber et liv uden bekymringer eller bare overleve den næste måned, så huslejen bliver betalt. Informationssamfundet tvinger os til at tage stilling, til en uendelig række af spørgsmål i alle vores vågne timer. Alle spørgsmålene skal tænkes igennem, overvejes og afgøres, fordi de har en konsekvens.
I supermarkedet findes der 15 forskellige leverpostejer. Nyhederne er fyldt med historier, om katastrofer rundt omkring i verden. Politikerne fremstår som utroværdige, fordi de taler udenom, frem for at stå på mål, for det de mener. I det offentlige rum mødes vi, med hovedet i mobiltelefonen og uden tid til et smil og en snak.
Det er en utopi. Men et enkelt og overskueligt samfund, med en leverpostej, fokus på de gode historier og tid til hinanden, vil skabe færre mennesker med autisme.
I Danmark har vi en lang række af mennesker, der ikke har autisme, men som lider af stress, angst og magtesløshed. De har meldt sig ud af samfundet, fordi de ikke kan se en mening med det. Enkelthed og overskuelighed, vil også hjælpe dem.
Vi har dygtige akademikere i Danmark, som kan arbejde med processer, der kan ændre og forenkle vores samfund, så det bliver mere overskueligt og lettere at leve i. Lad dem komme i gang!