Særinteresser skaber inklusion

"Vinder Juventus over Napoli på søndag?"

"Godmorgen, dejligt at se dig", svarer jeg, da Emil kommer ind af døren til vores klasseværelse. Han har autisme, er glad, snakkende og tænker i fodboldsystemer. Han taler med mig om serie A. Jeg er lærer og ikke ekspert i fodbold. Jeg har en søn, der er Juventus fan og min søns viden, bringer jeg videre ind i skolen, i mine samtaler med Emil. Emil spiller ikke fodbold. Hans særinteresse begyndte først for tre måneder siden.

Hvordan begyndte særinteressen? Vi ansatte en pædagog, der er fodboldtræner i fritiden. Hans interesse for fodbold, og spil på kampe, blev samtaleemnet over madpakken.

Når vi anerkender særinteressen, skaber vi en relation til barnet med autisme.

Emil har fået en særinteresse, som hjælper ham til at være social.

Emil spiller på fodboldkampe, han sætter sig ind i forskellige spilsystemer og spiller for et symbolsk beløb. Spillet giver mening for Emil, han kan bruge sin evne til at oprette og huske systemer. Systemer kan ikke gøre det alene, Emil har også brug for at tale med folk, der kender til fodbold, for at få tips, så han kan vinde sine kampe. Han taler med sin storebror, far, stedfar, pædagogen, kammerater, buschaufføren, ja alle, som har ideer og kommentarer til hans systemer.

At spille på fodboldkampe har gjort Emil mere social, han har opdaget, at han kan bruge den sociale kontakt til at få succes med. Han har brug for at tale med andre mennesker, der interesserer sig for fodbold, for at vinde sine kampe. Stort set alle mennesker ved et eller andet om fodbold, så fodbold er et rigtig godt emne, at have særinteresse inden for. I de fleste sociale sammenhænge kan Emil finde et menneske, som vil tale om fodbold. Emil er ikke fordømmende, han taler gerne med både eksperter og amatører.

Særnteressen skal bruges i undervisningen

Emil hader matematik og kan ikke se formålet med det fag. Matematiktimerne starter med et fast og tilrettelagt forløb i matematikbogen, som efterfølgende belønnes med tid til at finde spiltips på computeren. Jeg bruger mine kreative evner, og fletter fodbold ind i alle de fag, som Emil skal lære.

Særinteressen styrker konfliktløsning

Emil taber ofte, han bliver irriteret, bander og banker i bordet. Konflikten har han med sig selv, fordi han har udtænkt et system, som ikke gav gevinst. Konflikten kan også være med Juventus, som mod forventning tabte kampen mod Napoli. Sammen med mig lærer Emil at løse konflikten på en social acceptabel måde. Han lærer at overvinde og løse konflikter. Den kompetence, kan jeg lære ham, at overføre, når der opstår personlige konflikter i klassen.

Bekymringen er om Emil udvikler sig til ludoman. Emil har et max beløb på 100 kr. og han spiller kun 1-2 kroner pr. kamp. Afhængighed er et emne, som vi ofte taler om, hvad sker der i hjernen, når man bliver afhængig og hvilke konsekvenser kan afhængighed have? Emil er intelligent og har en høj moral. Han fortæller, at det ikke er beløbets størrelse, men glæden ved at vinde, der har betydning for ham. Vi har et godt samarbejde med Emils forældre, som både støtter og er opmærksomme på Emils udvikling.

I skolen skal vi dyrke særinteressen

Et barn med autisme har ofte en særinteresse. En særinteresse giver ro og overskuelighed. Her kan han finde et system, udvikle kompetencer og få succes. I skolen skal vi dyrke særinteressen, hjælpe med at få en ny særinteresse eller gå fra en uhensigtsmæssig særinteresse til en hensigtsmæssig.

Når læreren viser en oprigtig interesse for barnets særinteresse, så anerkender hun barnet med autisme. At lytte nærværende og spørge indtil særinteressen er vejen frem mod en relation.  

Jeg lytter tålmodigt til Emils lange monologer om Dortmunds trængsler i Bundesligaen, for jeg ved, at han belønner mig med tillid og loyalitet. Han er glad for mine andenhånds udsagn om Juventus og over tid får vores samtaler et andet indhold. Med Emils tillid og loyalitet, så kan jeg undervise ham. Han lytter til, lærer af og respekterer mig, fordi han ved, at jeg anerkender ham og hans særlige måde, at tænke på.

Inklusion betyder, at føle sig, som en del af fællesskabet, at blive anerkendt, som den man er og at kunne bidrage med noget. Emil har autisme, han er inkluderet, han er glad og han udvikler sig.