Hvad er det, en lille skole kan?

Store + små = trivsel

Det er ikke et regnestykke, som automatisk går op, men et dagligt arbejde, der skal prioriteres og justeres, så det bliver en helt naturlig del af elevernes handlingsmønster. Selvfølgelig er fællesskabet også i fokus på store skole, og der opleves helt sikkert trivsel og samvær på tværs af klassetrin, men i min optik har de små skoler en kæmpe fordel i kraft af, at de netop er små skoler.

Det hele kommer dog ikke af sig selv, men skal være en del af årsplanen og den pædagogiske og didaktiske tænkning. I skoleregi prioriterer vi en fælles morgensamling med sang og motion hver mandag. Vi prioriterer skolefester for alle skolens elever og forældre, årlig affaldsindsamling og fælles pasning af skolenhaverne og skolens dyrehold. Vi uddanner hvert år 5. klasse som legevenner, der bruger adskillige af deres pauser på at lege for og med de mindre elever, og de ældste klasser fungerer ugentligt som læsevenner for skolens yngste klasser, der mødes og udvikler venskaber og tillid i og med læsning. Mellem skole og børnehus, som også har en gruppe dagplejere tilknyttet, har vi arrangeret legegrupper, der i udvalgte pauser besøger Børnehuset for at knytte bånd og skabe sammenhæng. Endelig får skolens største elever lov at planlægge og udføre undervisning både for skolens mindre elever og børnene i Børnehuset.

Skolehaven

Elevgruppen

Alle skolens elever kender hinanden. De mindre elever ved, hvem de kan søge hjælp hos. De ældre elever ved, hvad der er svært for nogle af de mindre elever. Der er en opmærksom på tværs af klassetrinene, som ikke bruges til at udstille og udskille, men til at understøtte og hjælpe.

Alle skolens elever fungerer som rollemodeller for de børn, som er mindre end dem selv. De ældste elever for de mindre elever, indskolingseleverne for de nye 0. klasses elever, som starter på skolen i det nye skoleår. Som klasselærer for skolens ældste elever, er det både min forventning og mit krav, at det at være rollemodel er en funktion, som er en naturlig del af elevernes skoledag. De kan med opførsel og omsorg være det gode eksempel, og det beriger både deres og de mindre elevers hverdag.

Legevenner

De voksne

De voksne på skolen kender alle eleverne og alle de andre voksne. Derfor er det nemmere at arbejde i samme retning, og støtte op om de aftaler, som laves på forskellige klassetrin, og de ting, der lige i øjeblikket er udviklings- og arbejdspunkter for de individuelle elever. Når jeg vælger, at skrive ”de voksne” frem for lærerne, er det fordi gruppen af professionelle voksne, som tilsammen danner rammen om eleverne, ikke kun består af lærere. Vi har selvfølgelig et lærerteam, som også indbefatter skolens leder, der ofte underviser på lige fod med de øvrige lærere, men andre faggrupper er også en fast del af børnenes hverdag. Før og efter skole mødes eleverne af teamet af pædagoger og pædagogmedhjælpere, som både arbejder i det tilknyttede børnehus, skolens SFO og understøttende i dele af skolens undervisning. Denne ordning giver sammenhængskraft helt ud over den almindelige skoledag. Endelig har skolen en synlig og særdeles aktiv pedel, som er både sparringspartner og en støtte i undervisningen, når håndværksmæssige-, idræts- og udelivsfærdigheder skal i spil.

Det er selvfølgelig vigtigt, at linjefagsuddannede lærere står med det endelige ansvar, men det vigtige for børnene er ikke, hvilken faggruppe, de voksne tilhører, men at der er sammenhæng og tryghed i hverdagen. Børnene oplever ikke kun fællesskab i deres egen klasse, på skolen som helhed, et fællesskab og en sammenhæng mellem de forskellige enheder i Højmark Børneverden (dagplejere, børnehave, skole og SFO), men også et fællesskab mellem alle de voksne, som danner rammen om deres dagligdag.