Gensplejsning af kassava-planten

På 9. Årgang arbejder vi med et fælles fagligt forløb i naturfag indenfor teknologiens betydning for menneskers levevilkår og sundhed, og hvor eleverne møder eksempler på, hvordan man indenfor bioteknologien arbejder.

I forløbet arbejder vi med en fælles problemformulering: Hvad kan man gøre for at brødføde mennesker i fattige dele af verdenen, når Jordens befolkning frem mod 2050 stiger?

I dette forløb har vi fokus på gensplejsning, og vi har været på besøg på det natur- og biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet for at se, hvordan de arbejder med gensplejsning af kassava planten. Der er en vigtig fødekilde i dele af Afrika, hvor befolkningen er fattige, og hvor man spiser op mod 350 kg af planten om året pr. voksen. For at kunne indtage planten, kræver det dog meget af forarbejdningen, da roden skal skylles og koges, da planten ellers i sin rå form er giftig. Kassava planten indeholder forsvarsstofferne, cyanogene glukosider, som bliver frigivet som cyanid/blåsyre. Det giver samtidig store problemer med udledning af forurenet spildevand.

Der er en række eksempler på episoder, hvor flere er døde efter indtagelse af planten, hvor den ikke har været forarbejdet tilstrækkeligt. På det natur- og biovidenskabelige fakultet har man prøvet at gensplejse planten for at formindske cyanidproduktionen. Men projektet er ikke gået så godt, da planten er blevet utilsigtet meget mindre i takt med, at man har fået bremset giftigheden af den. Eksperimentet er derfor i dag ved at blive afviklet. Men det var spændende for eleverne at være på besøg og høre om projektet og afprøve teknikken bag gensplejsning i praksis i deres laboratorie. De var overraskede over, hvor simpel teknikken umiddelbart er.

Elevudsagn:Det vi gjorde var så simpelt, at man næsten skulle tro, vi ikke gensplejsede. Der var puttet en bakterie ned i noget vand. Vi tog en kanyle og sugede vandet op i den, sprøjtede det ind i planten, og det var det. Man føler slet ikke at man er i gang med at gensplejse, når man gør det, hvilket jeg ikke forventede.  

Eleverne har tidligere arbejdet med proteinsyntesen, hvor DNA´et i en plantecelle/dyrecelle er placeret i en cellekerne, mens det i bakteriecellen flyder frit rundt som et plasmid i cytoplasmaet. Det er netop denne viden, der er central i gensplejsning af planter, da forskere bruger en jordbakterie (agrobakterium), som er i stand til at overføre gener/arvelig egenskab fra en organisme til en anden. I denne proces deltager et enzym (polymerase), der er i stand til at klistre plasmidet og genet sammen. I forhold til gensplejsning af kassava, har man prøvet at gribe ind i proteinoversættelsen og hæmme det cyanoid producerede gen. Når den anden organisme har fået genet, kalder man det, at der er foregået en transformation. En transformeret plante er en GM-plante eller en GMO (genetisk modificeret organisme).

Vi har også haft nogle spændende diskussioner om, hvornår gensplejsning er i orden, og hvornår man bør være skeptisk. Umiddelbart var mange af eleverne for gensplejsning, hvis det kan gøre samfundsnytte og hjælpe mennesker i nød. Men eleverne mente også, at der skal være en hårdfin grænse. Flere mente ikke, at man skal tillade at gensplejse en plante med indbyggede pesticider med det formål at dræbe de insekter som spiser planten. Hvorfor skulle de insekter der spiser planten ikke have sin berettigelse… og kan vi overskue konsekvenserne, hvis man griber ind i fødekæder? Og hvis en enkelt insektart giver så stort et problem på en mark, er det så eventuelt et tegn på, at den omkringliggende natur, er blevet så kultiveret, at området ikke mere giver mulighed for et varieret fugle- og insektliv, og at man således har fjernet ”skadedyrets” naturlige fjender? Samtidig ledte diskussionen hen på, at det ikke må være de profitmaksimerende virksomheder, der styrer, hvad der skal ske,- at beslutningerne om brug af gensplejsning, skal styres centralt og opfylde kravene for bæredygtig produktion. Dernæst nævnte eleverne, at man skal gøre noget for at bringe det store madspild ned.

Link: Globalis.dk - her kan man søge statik fra en international database om klima, befolkning, miljø, ligestilling og uddannelse m.m.