Tang og bæredygtighed

Vi har i den seneste tid arbejdet med carbonkredsløbet, og vi været på tur til de Maritime Nyttehaver ved Kalvebod Brygge. Hvor vi har været "landmænd" på en tangmark/havbrug og har prøvet at høste tang. Eleverne var ude og hente tangen på en tømmerflåde ved badebroen, sammen med en voksen, og hvor de havde redningsveste på. Efterfølgende kiggede de efter smådyr, som lever i tangen.

Fakta:

Tang er et vigtigt levested og giver et beskyttende opvækstområde for fiskeyngel og større krebsdyr i et økosystem. Tangen er også føde for en lang række forskellige dyr som f.eks. snegle, krebsdyr og søpindsvin.  Alle tangarter har brug for et fast underlag som klipper, sten, bundgarnspæle eller muslingeskaller i begyndelsen af deres levetid. Tang har brug for lys til at danne sukkerstoffer, men i modsætning til planter har tang ingen rødder. Ålegræs bliver ofte forvekslet med tang, men det er en plante med rødder. Tang sidder fast på underlaget med hæfteskiver eller rodlignende forgreninger. Næringsstoffer kan optages gennem hele algens overflade. Tangen hører til makroalgerne – dvs. at de kan ses uden mikroskop - men der findes et langt større antal forskellige mikroalger der kun kan ses med mikroskop. Mikroalgerne er de dominerende vækster i havet.

Eleverne tilberedte tangpasta og tangchips, som de spiste med stor fornøjelse. Den tang de spiste var blevet plukket nord for København, hvor vandet er rent på det tidspunkt, hvor der var sat blåt flag op ved stranden i samme periode. Og så er det på med gummistøvlerne og gå i gang med at klippe de nye skud af. Man kan også indsamle hele stykker tang, som man skyller i saltvandet og hænger til tørre.  Priserne på tang i Danmark er stadig for høje – det kunne være interessant at undersøge, hvor meget en japaner betaler for tang i forhold til sit rådighedsbeløb, og hvor stort forbruget er?

Eleverne havde en lærerig og sjov dag. De var overrasket over, hvor mange forskellige produkter, som tang tilsættes til som et konsistensmiddel pga. den slimmende egenskab det har bl.a. i tandpasta. Og at E-numrene E-400 til E-405, E-406 og E-407 dækker over stofgrupperne alginat, agar og carrageenan, der udvindes af henholdsvis brunalger (alginat) og rødalger (agar og carrageenan).

Eleverne syntes, at det er synd, at tang ikke er mere værdsat i Danmark og i vesten. Det engelske udtryk for tang, seaweed (»hav-ukrudt«), fortæller lidt om den generelle holdning til de store havalge. Det er i modsætning til holdningen i Østen, hvor havalger/havets grøntsager gennem tiden er blevet betragtet som værdifulde, og spist da de indeholder mange vitaminer, mineraler og er rige på proteiner og omega-3 fedtsyrer. Eleverne var også overrasket over, at man i Japan ligefrem har en dag den 6. februar, hvor man fejrer Tangens dag.

Der vil være gode muligheder for at arbejde videre med tang i løbet af 8. Og 9. Årgang, hvor naturfagslærere kan arbejde med det som et tværfagligt emne i forhold til bl.a. bæredygtighed, teknologi, økosystemer, naturforvaltning og nitrogenkredsløbet. Jeg håber selvfølgelig, at man har mulighed for at fortsætte samarbejdet med de Maritime Nyttehaver eller med andre. Vores skole som ligger i Københavns kommune fik under ”Åben skole” et stort tilskud til at booke et besøg, som ellers ville have kostet 2.000 kr., hvilket er mange penge for en skole. Jeg håber, at der vil komme flere af den slags tilbud i fremtiden.

Relevante Links:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tang-i-menneskets-tjeneste

http://www.spisetang.dk/index.php/danske-arter-af-spisetang