Blog

Det lange seje træk

Samarbejde og progression i arbejdet med skrivekompetence

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forleden holdt jeg på en skole i Aalborg et af de kurser, jeg er rigtigt glad for. Et kursus med inspiration til fagteamarbejde i dansk. Alle dansklærere samlet. Udover ideer til at gøre fagteamarbejdet sprudlende og vedkommende for alle, fokuserede vi på progression og det lange seje træk. Det helt nødvendige lokale samarbejde om fagets sammenhæng og udfordringer, som er med til at engagere både lærere og elever.

Progression

I læseplanen for dansk fra 2019 er der i beskrivelsen af fagets fire kompetenceområder konkret beskrevet, hvorledes progressionen opnås.

For kompetenceområdet Fremstilling står der blandt andet: ”Gradvist øgede forventninger og mindre støtte til elevernes endelige produkter, hvad angår form og komposition, herunder disponering af indhold, strukturel opbygning og multimodalt samspil.”

En sådan anvisning på arbejdet med progression må naturligvis være kendt af dansklærere på alle trin. Gennem deling og drøftelser af eksempler på forløb, processer og elevproduktioner får man som fagteam et godt overblik og indspark til, hvordan man på det enkelte klassetrin bidrager til den fortsatte udvikling af elevernes skrivekompetence, men også ideer til, hvorledes elever udfordres nuanceret og varieret, så skrivelysten næres.

De fire hovedbegreber i arbejdet med skrivekompetence, situation, afsender, hensigt og modtager, må være i spil i alle skriveforløb fra de første korte tekster i indskolingen, hvor det er det nære og velkendte, der kendetegner fx afsender og modtager til udskolingen, hvor det kan være en forestillet skrivesituation og en mere kompleks afsenderrolle og hensigt, der præger en tekst.

Det udfordrende responsarbejde

Noget af det, der gør tekster gode og læsværdige, er arbejdet med revidering og redigering - at få egne og andres kritiske og konstruktive øjne på sin tekst. Også her får vi hjælp af læseplanen for dansk. ”Fremstillingsprocesser er dynamiske, og på baggrund af respons fra makker eller lærer på alle tidspunkter i processen kan eleverne engageres i at udvikle og tilpasse ideer, udkast og produkter.”  Det lyder jo nemt … Men det kræver en indsats, og den indsats giver kun bonus, hvis der samarbejdes på langs, så det er helt naturligt for eleverne (og deres forældre), at tekster skrives, bearbejdes og tales om i skolen! På det webinar, som læringskonsulent Pernille Tjellesen afholdt i slutningen af september (Ligger under dansk på EMU-Respons), er der mange oversigter og anbefalinger – mest til udskolingen, men lige præcis vedrørende respons lyder det: Revidering af tekster skal trænes helt fra indskolingen. Igen en understregning af det lange seje træk. Responsarbejde kræver forberedelse, enkelhed og tydelig struktur – og så går der altid lidt tid før det er rutine. Men hold fast! Det lønner sig.

Birgittes danskblog

Dansklærer, danskkonsulent og dansknørd. Forfatter, kursusinstruktør og beskikket censor. Blogger om dansklærerens opgaver og udfordringer og om de afsluttende prøver i dansk.

Dette og meget mere talte vi om på fagteamkurset. Dansklærerne fik delt erfaringer, frustrationer, ideer og ønsker. De er helt klar til at fokusere på progressionen og tage fat på det lange seje træk - i et samarbejde. Det skal ikke klares alene!