Christel Aulkær Moll
Blog
Er du udbud eller efterspørgselsstyret?
Udbud og efterspørgsel er en mikroøkonomisk model, som ikke har meget til fælles med arbejdet i skolen. Og alligevel - det kan være interessant at se på mængden af vejlederes udbud til og efterspørgsel af kolleger. Endnu mere interessant bliver det, hvis vejledere og PLC går undersøgende til værks og stiller sig selv det spørgsmål; Hvad udbydes og hvad efterspørges?
Mikroøkonomisk teori handler om udbud og efterspørgsel af varer, på et marked med fuldkommen konkurrence. Teorien bruges til at forklare og forudsige, hvor meget købere er villige til at købe en vare til en givne pris.
I skolen køber og sælger vejledere ikke varer. De leverer vejledningsydelser til kolleger, og det interessante er ikke kun, hvor meget en vejleder udbyder, men også hvor meget der efterspørges af kollegerne. Der er skoler, hvor vejledere har ganske få timer at gøre godt med, og skoler, der har både 5 og 10 fuldtidsansatte vejledere. Det siger sig selv, at mange vejledertimer alt andet lige giver mange udbudte vejledningsydelser til kolleger.
Men er det altid de rette ydelser, vejledere udbyder? Hvilken former for vejledning efterspørger kollegerne? Sørger vejledere og PLC for, løbende at spørge kolleger om, hvad de har behov for lige nu og fremover kunne tænkes at få brug for? Og er det kollegerne efterspørger, altid det der er brug for at udvikle på skolen? Hvem skal vurdere det?
Jeg har besøgt skoler, hvor vejledere udbød faglige kurser ind i undervisningen, vejledning om både sproglig udvikling og AULA samt tilbud om sparringssamtaler i rigelige mængder. Og det uden at disse ydelser på nogen måde blev efterspurgt. Ligeledes har jeg mødt skoler, hvor kolleger i stor stil efterspurgte vejledning på ovenstående og alt muligt andet relevant, men aldrig fik den, da vejlederne ikke tilbød den.
Årsagerne til skævhed i udbud og efterspørgsel af vejledning kan være mange. Ofte kan det være en ide, at gå nysgerrigt og systematisk til værks og tage temperaturen på skolens læringskultur. For på den måde får man et billede af virkeligheden, der kan bruges til at få øje på årsagerne til skævheden.
Måske er der økonomiske forhold, der begrænser timetallet til vejledere, måske handler det ledelsesmæssige prioriteringer i forhold til vejledernes opgaver. Men det kan også handle om manglende kendskab til kollegers kompetencer som vejleder og underviser, manglende tillid til, at kolleger kan tilføre ens undervisning kvalitet gennem vejledning og dialog eller en læringskultur, hvor kolleger ikke stille hinanden spørgsmål, der begynder med ”hvorfor”?
Udbud og efterspørgsel kan handle om alt muligt. Hvad handler det om på din skole?