Christel Aulkær Moll

Blog

Når skolens vejledere bliver en ressource i teamudvikling

Som vejleder i skolen kender de fleste til opgaven med at vejlede den enkelte kollega i forhold til et fagligt emne eller fx vejledning i forbindelse med en test. Men på flere og flere skoler bredes vejlederopgaven i disse år ud og tager form ind i rollen som læringsvejleder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På skoler i bl.a. Odense, Vejle og Esbjerg ser man det; vejledere træder mere og mere ind som dem, der understøtter udviklingen af teams som professionelle læringsfællesskaber.

Det kan være på årgangsteams, hvor skolens vejledere også har rollen som teamkoordinatorer. Her bliver vejlederens opgave noget anderledes end den faglige vejledning og sparring med kollegaer, for som teamkoordinator har man til opgave at lede teamets samarbejde, refleksion og didaktiske udviklingsarbejde. Vejlederen får altså her en vigtig funktion i styrkelse og videreudviklingen af skolens indsatser helt tæt på praksis.

De skoler og kommuner, der arbejder med teamudvikling og professionelle læringsfællesskaber ved det godt; det er både spændende og en svær opgave at skabe en styrket læringskultur – og det tager tid.

Anders Jensen, lektor cand. pæd. i didaktik, Pædagogik og Læring UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en af dem, der gennem en årrække har arbejdet med vejlederens muligheder ind i skoleudvikling. Derfor har Anders et aktuelt indblik i skolens vejlederpraksis – og de udfordringer og muligheder, der relaterer sig til det videre arbejde med årgangsteamet som professionelt læringsfællesskab.

Christel Aulkær Moll

Christel Aulkær Moll er ledelseskonsulent og underviser på diplomuddannelser ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Hun er skolemenneske ind til benet, har været lærer i 17 år og uddannet pædagogisk it-vejleder. Christel har i en årrække arbejdet med PLC og skoleledelse i Undervisningsministeriet og har en kandidatgrad i almen pædagogik. Christel er særligt optaget af at sætte spot på vejlederrollen i PLC. Hun er nysgerrig på, hvordan vejledere og ressourcepersoner styrker deres indflydelse på skolernes pædagogisk-didaktiske praksis, bl.a. gennem samarbejde med skolens ledelse. Christel arbejder med PLC fra bekendtgørelsen til den konkrete indsats i 4. B. og inviterer til dialog og refleksion over PLCs virke i skolen.