Sponseret blog: Clio

Sponseret blog

5 idéer til produktorienteret digital naturfagsundervisning

Hvordan kan du arbejde produktorienteret i naturfag? Det får du fem idéer til her.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ud med den kedelige, ufuldstændige PowerPoint-præsentation og ind med andre typer af digitale produkter. Her kommer nogle forslag til, hvordan man kan lave andre former for digitale produkter i naturfag.

Hvorfor skal man tænke på, at eleverne skal lave et produkt, når eleverne har naturfagsundervisning? Svaret er som sådan ganske enkelt. Ved at lave et produkt med fagligt indhold hænger eleverne deres viden op på en knage, som de kan huske i længere tid, og de får arbejdet indgående på forskellige måder med kommunikationskompetencen.

Video

Sponseret blog: Clio

Hos Clio udvikler vi læringsteknologier for at få alle børn til at lære mere. Det kan vi ikke alene, og derfor løfter vi på hatten og inviterer landets klasseværelser, innovativ teknologi og didaktiske hjerner ind i vores arbejde. Vi tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for den enkelte elev og ruste nye generationer til fremtiden – og vi lykkes først, når alle børn føler, de kan yde deres bedste.

Eleverne har nærmest altid telefonen ved hånden og dermed også en masse muligheder for at dokumentere, hvad de laver i deres selvstændige arbejde. Video og videoproduktion er derfor en hel naturlig konsekvens af dette digitale redskab. Med video kan man vise og forklare, hvad der sker i forsøg eller med modeller af virkeligheden. Det er dog vigtigt, at eleverne ikke blot gengiver, men at de bruger og forklarer, hvad der sker i videoklippet. Et godt eksempel på et forsøg, der viser denne tankegang, er forsøget i linket nedenunder.

Se et eksempel her.

Speak

Speaken, der også bliver kaldt voiceover, sætter eleverne i en situation, hvor de i nuet skal beskrive, forklare og perspektivere, hvad de arbejder med. Netop det – at speaken er live – gør, at det bliver tydeligt for læreren og eleverne, om eleverne kan formidle deres viden og færdigheder til kameraet. Speaken bliver med andre ord autentisk.

Se et eksempel her.

QR-koden

Man siger, at vil man gemme en statshemmelighed, skal man bare gemme den bag en QR-kode. Ikke desto mindre kan QR-koder være et rigtig godt værktøj for eleverne til at vise og videreformidle, hvad de har lært. Det kunne fx være i forbindelse med, at eleverne laver vejledninger for, hvordan man skal gebærde sig i laboratoriet.

Se et eksempel her.

Den skrevne artikel

Artiklen og avisformatet er en anden indgang til naturvidenskaben. Avisproduktionen ligger normalt i dansk, men avisproduktion med naturfagligt fokus giver eleverne mulighed for at beskrive naturfaglige processer og med deres egne ord forklare, hvilke konsekvenser processen eller fænomenet har for levevilkårene.

Et eksempel på artikelskrivning i naturfag er fx tsunamien 2004. Det er en begivenhed, som elever i skolen i dag ikke kan huske, men via filmklip og læsning om emnet skal eleverne selv videregive og bruge deres viden til at lave en populærvidenskabelig artikel.

Se et eksempel her.

Radiomontage

Hvis eleverne skal lytte til P1’s Natursyn, falder de i søvn efter 10 minutter. Men radiomontagen og egenproduktion af radio kan være et perfekt produkt, som eleverne kan producere og bruge til at formidle deres viden om et bestemt emne. Et eksempel på, hvordan radiomontagen kan bruges, er fx forløbet om klimazoner og plantebælter. Her har radiomontagen en helt central rolle.

Se et eksempel her.