Dansk på læreruddannelsen

Blog

Er bacheloropgaven gået i hundene?

Alt for få lærerstuderende skriver bacheloropgaver i dansk. Det skader udviklingen af faget i skolen og svækker forbindelsen mellem dansk i folkeskolen og i læreruddannelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der en hund, der spøger på læreruddannelsen. Hunden dukkede op for et år siden, da det viste sig, at en studerende havde skrevet bacheloropgave om ” Hunden som læringsmulighed og pædagogisk værktøj”. Opgaven var ikke skrevet i biologi, som man måske kunne tro, men i den nyindførte rodekasse for bachelorprojekter, som hedder ’almene læreropgaver’.

Jeg ikke noget i mod hunde, men jeg har noget imod, at rodekassen bl.a. er medvirkende til, at der skrives alarmerende få bacheloropgaver i dansk. En hurtig stikprøve viser, at der i år er gang i 5 opgaver her, 7 opgaver der og 15 opgaver et tredje sted… Det er alt for små tal både set i lyset af, at der sidste år på landsplan blev skrevet mere end 1600 bachelorprojekter og ikke mindst i lyset af, at dansk er det klart største fag i skolen.

Dansk på læreruddannelsen

Bloggen drives af medlemmerne af Dansklærerforeningens sektion for læreruddannere Vi repræsenterer dansklærere fra landets læreruddannelser og skriver om danskfaget i grundskole og læreruddannelse.

De gode spørgsmål

Når de studerende skriver bacheloropgaver i dansk, sker det i tæt samspil med faget i skolen. De studerende henter deres empiri i skolens danskundervisning, de stiller de gode spørgsmål til fagets praksis, de rykker ved selvfølgelighederne. De er kort sagt med til at skubbe til undervisningen i faget. Og forbindelsen til faget i skolen sikrer, at bacheloropgaverne ikke bliver til på isolerede fagteoretiske øer på læreruddannelsen. Empirien fra skolen giver nye vinkler, som kan smitte af på faget i læreruddannelsen.

Krusninger i overfladen

At blive dansklærer handler ikke bare om at være skarp til sin undervisning. Det handler også om at kunne udvikle faget på et videnskabeligt grundlag. Den side af lærerprofessionalismen er bl.a. i centrum i bachelorprojektet, når både fag og pædagogik er i spil. Men når der er så få, der skriver bachelor i dansk, er det blot krusninger på overfladen. Der skrives ikke nok bachelorprojekter i faget, til at fagets samlede udvikling kan sikres.

Ministeriet har reageret på vandringen mod de almene læreropgaver med et ’hyrdebrev’, hvor det blev indskærpet at bachelorprojektet skal være knyttet til skolens praksis. Umiddelbart ser det ikke ud til, at fårene har fulgt hyrdens anvisninger. Der skal måske skarpere midler til.