Dansk på læreruddannelsen

Blog

Håndværk eller åndsværk?

At kunne sit danskfag handler også om at kende det, så man kan være med til at forme faget. Det perspektiv glider tit i baggrunden i jagten på kompetencer til at undervise i faget.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er det fagdidaktiske håndværk, der er i centrum, når de danskstuderende på læreruddannelsen inden for den næste måneds tid afslutter deres danskstudie. De afsluttende prøver i dag er såkaldte kompetencemålsprøver, hvor der er mere fokus på, hvad den studerende kan, end hvad den studerende ved. En svendeprøve kunne man kalde det – også selv om de studerende i dansk på de fleste professionshøjskoler kun er halvvejs gennem deres samlede studie.

Det kan umiddelbart virke logisk, men forskydningen er også problematisk. For opfattelsen af, hvad der ligger i at kunne sit håndværk, er tit for banal. Det kommer i høj grad til at handle om, hvorvidt den studerende er i stand til at strikke et nogenlunde fornuftigt undervisningsforløb sammen. Det er dejligt anvendeligt, men holdbarhedsdatoen er sandsynligvis for kort.

Dansk på læreruddannelsen

Bloggen drives af medlemmerne af Dansklærerforeningens sektion for læreruddannere Vi repræsenterer dansklærere fra landets læreruddannelser og skriver om danskfaget i grundskole og læreruddannelse.

I jagten på det anvendelige kommer et vigtigt element nemlig i klemme: Dansklærerne, der uddannes i dag, skal være klar til at arbejde gennem mange år i en skole i forandringer. De skal kunne justere faget efterhånden som sprog, kultur, medier og samfund ændrer sig. Det er en central del af den didaktiske kompetence, som for tit overses.

At kunne sit fag handler også om at overskue faget, kende dets afkroge, se det i forhold til samfundet og historien. Kun på den baggrund kan dansklærerne kvalificeret sammen med kolleger være med til at påvirke udviklingen af læreplaner, ændre fagets praksis og i det hele taget sørge for, at faget ikke støver til. Det kræver ikke håndværk men åndsværk – at man har overblik og dybdeblik på faget.

Denne del af faget har ringe vilkår i dag; det kræver tid og fordybelse. Beskæringen af danskfaget fra 72 til 40 ECTS-point har gjort det praktisk umuligt at komme så langt ned og ind i stoffet, at de studerende dér bliver ordentligt rustede til det generelle læreplansarbejde. Den opgave må de lærerstuderende for tiden løfte selv, så de ved kompetencemålsprøven også viser, om de kan løfte blikket fra det specifikke undervisningsforløb til faget som helhed.