Jeg hører, hvad du siger!

Hvis ordene ”Jeg hører, hvad du siger” falder i en samtale er det som om samtalen allerede er gået i stå. ”Jeg hører, hvad du siger” betyder så meget som: Ok, nu ved jeg, hvad du tænker du, men jeg har i øvrigt ikke tænkt mig at gøre noget ved det. Signalet er klart: det er ret ligegyldigt, hvad du bringer til torvs – jeg rykker mig ikke.

Når man læser censorrapporterne for læreruddannelsen fra de seneste år, får man et indtryk, at de er blevet mødt af et ”jeg hører, hvad du siger” fra politisk side. År efter år har censorerne peget på, at der mangler en selvstændig karakter for de studerendes skriftsproglige kompetencer i dansk. Siden læreruddannelsen blev revideret i 2013, har de studerende fået én karakter for både det mundtlige og det skriftlige, og det er klart misvisende, siger censorerne: Elendige skriftlige opgaver, reddes på stregen af den mundtlige præstation og måske lige til et samlet to-tal; muligheden for at lade de studerende dumpe alene på baggrund af de skriftlige kompetencer, bliver meget sjældent brugt. Et retvisende billede af, om den studerende kan skrive dansk, giver det ikke.

Det er ikke hvem som helst, der taler gennem censorrapporten. Rapporten er en sammenfatning af de censorrapporter, som alle censorer i læreruddannelsen skal aflevere efter endt eksamen. Censorrapporten skal være med til at styrke kvaliteten i læreruddannelsen ved at fortælle ledelser og det politiske niveau, hvordan det står til. Med andre ord: der er vægt bag, når censorerne endnu en gang – og fremhævet med fed skrift i rapporten argumenterer for, at ”den mundtlige og skriftlige delprøve bør adskilles med to karakterer”. Det er – som censorerne også peger på – en ”gentagelse fra tidligere år”: prøveformen med en samlet karakter kan ikke reelt afspejle både de mundtlige og de skriftlige kompetencer.  

Ingen har formået at gøre noget ved problemet, selv om det har været anført år efter år. Det forlyder ganske vist, at der er bevægelse på området, og at der egentlig er en vilje til at genindføre en selvstændig skriftlig karakter.  Men i skrivende stund er der ingen, der har gjort noget, selv om det jo i princippet kan gøres ganske let med en mindre ændring i bekendtgørelsen.

Måske er 2020 året, hvor det kan ske, så censorerne ikke endnu en gang skal sidde tilbage med fornemmelsen af, at deres ord er blevet mødt af et ”jeg hører hvad du siger”.