Svup, snurrrr … og så stod musikken

Kejserens have i Nattergalen er en designet verden: den er et forsøg på at skabe skønheden ud fra forestillinger om, hvad der tager sig godt ud: ”I haven så man de forunderligste blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulle gå forbi, uden at bemærke blomsten. Ja, alting var så udspekuleret i kejserens have”. Men eventyret som helhed fortæller jo også om, hvor tomme og begrænsede designprocesser kan være: ””svup” sagde det inden i fuglen; der sprang noget: ”snurrr” og alle hjulene løb rundt, og så stod musikken”. Den mekaniske nattergal må opgive ævred – efter at have spillet i den samme rille igen og igen.

Hvor den lille dreng i Kejserens nye klæder afslører, at kejseren ikke har noget på, afslører Nattergalen, at der egentlig ikke er noget inden i den kunstige nattergal: den har – selv om den kan synge smukt – ikke en tone i livet, for den har ikke noget på hjerte.

For tiden kører der ved en række professionshøjskoler og i folkeskolen et forsøg med teknologiforståelse. Overvejelserne går bl.a. på, om der skal laves et decideret fag i teknologiforståelse i skolen. Med H. C. Andersens eventyr i baghovedet kan det måske være relevant at spørge til, om et sådant fag isoleret set kan ende som den mekaniske nattergal: veldesignet og velsmurt, men uden indhold.

Ingen tvivl om, at teknologiske og digitale kompetencer er vigtige, og dannelse i dag skal også være digital for at være relevant, men teknologi og digitale dannelse kan ikke udvikles i et lufttomt rum. Lene Tanggaard har i anden sammenhæng i bogen Læringsglemsel peget på, at en ensidig fokusering på læring- og læringsmål kan ende i tom abstraktion: læring uden indhold eksisterer ikke. Det samme kan man sige om teknologiforståelse – den lever heller ikke uden at have et stof, et indhold, en genstand.

At både studerende og elever kan kaste sig ud i teknologiske designprocesser, er godt og tidssvarende. Men al design kræver et materiale, og at designeren er nede og røre ved træet til stolen eller metallet til den nye lampe. Det må også gælde for designprocesser og brugen af ny teknologi i læreruddannelsen og i skolen: Teknologien og designet skal have fat i fagenes indhold, hvad enten det nu er danskfagets tekster eller idrættens boldspil.  Også i et teknologifag skal man have noget på hjerte for at kunne frembringe noget smukt.

Det er derfor positivt, at der er sat gang i et arbejde med at kigge på teknologiernes placering i fagene, og hvor gode fagfolk sidder med ved bordet. Det peger i retning af den gode integration, som - når den lykkes - kan gøre, at teknologien ikke bare kører i den samme rille, men som den virkelige nattergal i Andersens eventyr kan tale til sider i os, som vi ikke kendte på forhånd.