Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Dagens dråbe – en dannelsesmæssig dimension
Hvert andet år skal jeg være ny klasselærer i en 6. klasse, som kommer op i udskolingen. En ny klasse for min kollega og jeg – og alligevel en sammentømret klasse i gang med sit 7. år sammen. Helt tilbage i min praktikperiode på 2. år på seminariet blev jeg inspireret til at lave den såkaldte ’Dagens dråbe’ med nye klasser.
6. årgangs-team har i år sat sig et overordnet mål med de nye udskolingselever. Målet er at have fokus på den mundtlige dimension, og hvilke kvaliteter det kan føre med sig, at kunne stå foran en klasse til fremlæggelser, oplæg mv.
Siden sommerferien har jeg startet mine dansktimer på 6. årgang med, at én elev kommer op til tavlen og fortæller om en betydningsfuld ting for dem. Det kan være en rejse, en person i deres liv, som har gjort noget helt særligt for den fortællende, et skoleskifte eller noget helt fjerde. Nogle af eleverne viser billeder, andre bruger tavlen og nogle står også blot ved katederet og fortæller. Varigheden er i gennemsnit ca. 3 -4 min. pr. elev.
Dét er dagens dråbe!
Dannelsens svære kår
I en tid hvor politikere, forældre, ledelse og os selv er optaget af tests, karakterer og parathedsvurderinger, så kan jeg godt føle, at dannelsesbegrebet går en anelse tabt i undervisningen. Det er så nemt at lade sig friste af en udelukkende faglig vej, hvor jeg er sikret at have min ryg fri i forhold til ”at have gjort sit”.
For det er ”de bløde værdier”, der her er tale om. De kan være svært at argumentere for i en efterhånden firkantet verden, hvor vi som lærere og elever jævnligt bliver målt og vejet.
Men det er en del af vores job at danne eleverne og gøre dem til borgere med et nuanceret og demokratisk syn på sig selv og verdenen.
I lærerverdenen er vi ved at blive indrullet i en dyne af reformer, flere timer til eleverne, mere tilstedeværelse, smileyordninger mm., og alle disse tiltag er skabt med gode hensigter for at optimere den danske folkeskole.
Det forholder sig bare efter min mening således, at den optimale undervisning skabes af den engagerede og nærværende lærer. Den lærer, der evner at skabe en kontakt eller et bånd til eleverne, er den person, der vil have størst mulighed for at rykke eleverne.
Det betyder ikke at fagligheden må vige, men den må for en stund gøre plads for et felt, hvor lærer og elever lærer hinanden at kende. Hvis begge parter evner at give, så er eksempelvis ”Dagens dråbe” et værktøj til at føre eleverne ind i et empatisk og refleksivt rum med læreren som guide.
Og så venter fagligheden ubekymret de få minutter, det varer.