De tavse elever

Foto: Ed Madx/Flickr.com

Ofte er det lærerne i samarbejde med forældre, ledelse, skolepsykolog, AKT-lærere mv. som efter lang tids udredning og netværksmøder finder en bedre sammenhæng til de elever, som i årevis har mistrivedes i de store skolers faglige og sociale kompleksitet. Det er oftest de elever, der gør kraftigst opmærksom på deres eksistens, vi som professionelle får reageret på. Her er vi langt mere handleorienterede og snarrådige, end når vi skal didaktisere omkring de stille, tavse og indadvendte.

Hvem får min opmærksomhed?

Glemmer jeg ikke ind imellem disse børn? Får de den opmærksomhed, som de burde have – og prioriterer jeg dem i mit opmærksomheds felt.

Jeg kan ind imellem føle, det er vanskeligt at ”trænge ind” hos disse elever. Hvis ikke jeg er voldsomt insisterende, så får jeg ikke meget fra eleven til den så afgørende relationsdannelse, så jeg må selv i arbejdstøjet. Her spænder begrebet ”tid” så ofte ben for mig – igen!

Jeg kan være i tvivl om, hvordan jeg som lærer, med det jeg skal nå fagligt og socialt, kan magte den opgave det er, at levere det relationelle arbejde, disse elever trænger til.

Jeg gør det, men jeg er ikke tilfreds med de rammer, jeg har at arbejde med. En traditionel folkeskoleklasse med et godt stykke over 20 elever er ikke et optimalt sted for et individ, der trænger til de ekstra procent opmærksomhed, omsorg og interesse.

En skoleklasse er et menneskeligt patchwork tæppe med udfordringer som motiver i alle nuancer. De udfordringer, der decideret hindrer undervisningens gang, håndteres først, og det er her jeg desværre ser disse ”tavse, usikre og stærkt introverte” elever blive marginaliseret i det almindelige skoletilbud.