Manuskriptet skal erstattes af stikord

Foto: Branko Collin/Flickr.com

Sidste år ved denne tid havde jeg min 9. klasse op til dansk mundtlig prøve. Det var en dygtig klasse, hvor kulturen var, at de var der for at lære og blive klogere. Det var en flok elever, som i den grad var top forberedte, inden de mødte op til prøverne.

Den tredje elev, som skulle op, havde jeg høje forventninger til. Han var skarp og på et helt andet reflektionsniveau, end hvad der kan forventes af en ganske almindelig 9. klasse elev.

Hans valgte prøveoplæg var godt. Der var masser af muligheder for ham til at brillere med den høje danskfaglige viden, han havde.

Jeg er tilhænger af, at mine elever får lov til at færdiggøre deres oplæg uden afbrydelser, hvis de vel at mærke følger både synopse, taler frit og har flair for tiden.

Desværre måtte jeg stoppe det omtalte oplæg allerede efter ganske få minutter. Hele analysen af den valgte tekst blev læst højt fra et medbragt manuskript. Der var ganske få momenter af øjenkontakt – ellers flakkede øjnene blot på papiret.

Nu kendte jeg min elev ganske godt og vidste, at han skulle stoppes for at vise os, at dette kunne han gøre mere selvstændigt. Jeg stoppede ham og sagde, at han skulle prøve ikke at læse op, men tale mere frit. Dette måtte jeg gøre op til flere gange, men lige lidt hjalp det. Han var så opsat på, at alt skulle fortælles ordret, for tænk hvis han missede noget af analysen.

I den efterfølgende samtale, gik det meget bedre, for der var der intet manuskript at holde sig til – blot hans egne tanker, uddybende analyse og reflektioner.

Forståelse af analysen

Han blev skuffet over karakteren, og det kan jeg godt forstå. Han kunne så meget mere. Som lærer vil jeg det bedste for mine elever, men i prøvesituationerne skal de have som fortjent for præstationen på de sølle 20 minutter, hvor de sidder overfor censor og jeg.

Naturligvis er jeg opmærksom på, at enkelte elever kan have vanskeligt ved at gennemføre en fri mundtlig prøve ud fra stikord. Prøveangst og generel usikkerhed spiller ind, men hvis eleven ikke evner at rive sig fri overhovedet, så kan han/hun (i min optik) ikke ende i den højeste del af skalaen. Jeg skal kunne mærke på eleven, at der er en forståelse af analysen, og det gør jeg ikke ved ren oplæsning.

Det er dog vigtigt at huske, at øvelse gør mester. Der skal mange små oplæg og fremlæggelser til, før eleverne føler en tryghed ved at stå foran hele klassen uden sit så sikre manus.

I næste blog vil jeg beskrive et forløb, jeg har lavet med mine 8. klasse, som har hjulpet en del af eleverne til at skifte de lange sætninger ud med enkelte stikord.