Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 1)

I mit arbejde med udfordrede elever er planlægning og det at gennemføre undervisning altid en udfordring. Det er vigtigt, at gøre sig klart, at jeg som lærer må tænke i en meget fleksibel og dynamisk undervisning. Men hvordan skaber jeg en undervisningssituation, hvor der hurtigt og let kan skiftes tempo, vinkel og niveau?

I forhold til de udfordrede elever har jeg gavn af at tænke undervisningsmiljøer som inkluderende - altså miljøer hvor alle elevernes tilstedeværelse, deltagelse og læring finder sted - da jeg hermed i højere grad sikrer elever lige adgang til viden.

I forhold til eksempelvis læsning og skrivning kan jeg som lærer have stor nytte af it-støttet undervisning. It og medier kan hjælpe mig godt på vej mod at støtte elever til en bedre begrebsverden, og dette er første og afgørende skridt set i relation til eventuelle muligheder for at knække eksempelvis læsekoden tidligt. Men inden jeg kan tænke i undervisningsstrategier, så må jeg finde kernebehovet hos de udfordrede elever.

Behovet for multimodale tekster

Det er vigtigt, at eleverne i processen med it ved, at de ved min hjælp sikrer sig en faglig og overbliksmæssig basis, inden de slippes løs mod deres egne erkendelser.

Dette kræver et stort overblik samt kendskab til eleven fra min side, og en stilladsering sker både i planlægningen af undervisningen, men ofte også midt i en time, hvor nye erkendelser rammer mig i forhold til elevens humør og dagsform.

De udfordrede elever har ganske sikkert et stort behov for at blive set, der hvor de er.

Deres begrebsverden og indlæringsmæssige ressourcer er i spil, og skal de åbne op, så må de kompetente voksne foretage vurderinger af deres udviklingspotentiale, kommende udviklingspotentiale, deres begrebsverden og ikke mindst deres dagsform, hvis eleverne skal lykkes med at åbne og tage den nye læring ind.

Disse elever har brug for et større selvværd omkring deres læring, således de kan få en følelse af at begå sig i læringsmæssige sammenhænge – i dette tilfælde læsning.

Mange af de omtalte elever kan have en meget begrænset begrebsverden, hvilket kan have stor indflydelse på udviklingsmulighederne indenfor læseområdet.

Hvis eleven har vanskeligheder i forhold til almene begreber, kan det være en uoverskuelig opgave at kommunikere i praksisfællesskabet i klassen samt at modtage beskeder og instruktioner, da eleven ikke har kategoriseringsredskaberne i orden.

Når elever læser de redundante tekster, så arbejder jeg med, at de gennem talrige gentagelser har oparbejdet ord der genkendes eller, at eleven trækker en strategi frem, hvor ordet brydes ned og læses.

Men i det øjeblik eleven læser ordene og ikke forstår dem, da begrebsverdenen ikke er på niveau med læsematerialet, så må jeg tænke anderledes.

Hvis eleverne læser små eventyr, kan de nemt komme ud for udtryk, hvor de begrebsmæssigt kommer til kort.

Hvis der i et eventyr står, ”så kom anden vraltende imod dem”, så vil nogle børn ikke vide, hvad det vil sige at vralte, og allerede der går der noget af forståelsen.

Derfor er det vigtigt, at jeg kan illustrere for eleverne med videoklip eller billeder, hvad der eksempelvis menes med at vralte.

Her kan de multimodale tekster komme i brug, og de er ganske nyttige i forhold til eleverne med særlige behov, da langt fra alle af dem får den relevante indkulturering i hjemmet.

Næste blog (del 2) sætter jeg fokus på den skriftlige tilgang til læsningen.