Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 2)

Den skriftlige tilgang til læsningen, hvor der skabes mening gennem det skriftsproglige må tænkes om, da nutidens børn møder en verden fuld af multimodalt indhold. Aviserne leverer ikke længere kun artikler, men lever i høj grad på nettet med mange videoklip samt links. Elevernes egne kommunikations-steder som f.eks. Facebook leverer også masser af visuelle og audiologiske inputs, og på Youtube kan man lægge videoer ud, hvorefter der kan skrives kommentarer til samt rate videoerne.

Det multimodale tekstbegreb opstår i høj grad, fordi nettet rummer uanede muligheder, og fordi eleverne bruger så meget tid der. De skal rustes til at møde denne tilgang til information, da deres evne til at afkode og forstå multimodalt er afgørende for deres evne til at følge med i den verden, de kommer til at leve i.

Remedieringen betyder, at de trykte bøger ændrer sig i multimodal retning, og derfor må læsestrategier til trykte tekster ændres tilsvarende.

Vi har altså at gøre med et udvidet læsebegreb, og jeg er nødt til at tage højde for dette, når eleverne mødes i skolen. Jeg skal tage hensyn til måden jeg konstruerer tegn på, konteksten, materialerne og de kulturelle ressourcer, når jeg arbejder med læsning.

Eleverne bruger meget tid foran computeren, men derfor skal de stadig undervises i de multimodale tekster, og hvordan de læser dem.

Når der læses multimodalt, så er det vigtigt, at man ikke starter med at læse det skriftlige udelukkende.

En første læsning kan bestå i en modal scanning. Hvor er der blokke af skrift, blokke af billeder, video og lyd? Valget af læserute baseres dernæst ud fra, hvordan tekst, billeder, lyd og video er organiseret i forhold til hinanden.

Lærerens rolle

Jeg har som lærer i arbejdet med it-relateret undervisning også bedre muligheder for at lave de såkaldte undervisningsloops.

Læreren etablerer en didaktisk opmærksomhed mod et læremiddel og lægger op til diskussion i sit første formidlingsloop. Eleverne deltager i en vidensudveksling i klassen, mens enkelte elever deltager i en vidensudvekslende web 2.0-praksis på nettet. Resultatet af denne praksis evalueres med det samme i et evalueringsloop fra lærer og elever, når ressourcen gøres fælles på det interaktive whiteboard. Er ressourcen, som eleven har fundet på nettet, faglig relevant kan den inddrages i den faglige fælles aktivitet. Hvis ikke kan læreren etablere et formidlingsloop, dvs. sætte fokus på, hvorfor bestemte ressourcer på nettet ikke har den nødvendige validitet, faglige relevans m.v.

Med multimodale tekster og computeren generelt i undervisningen har jeg muligheder for at stoppe op og tale om det vi er i gang med. Jeg kan stoppe op og sammen med eleven opsummere, hvad vi er nået frem til. Jeg fungerer her som en hjælper for eleven, og kunsten er at finde frem til, hvad den enkelte tager ind, hvorefter jeg må standse op med eleven og sætte ord på det. Herefter skal jeg skabe nye muligheder og åbne nye veje for eleven med baggrund i elevens nye erfaringer. Man kan sige, at jeg  bliver facilitator.

I de multimodale tekster kan jeg fortryde handlinger og gå tilbage, jeg kan arbejde med farver, visualisere, evaluere, se fremad m.m., og dermed er der høj grad af interaktivitet forbundet med arbejdet.

Samtidig har eleven med de multimodale tekster muligheden for selv at lave egne loops, da der konstant er mulighed for at stoppe op og trække vejret og finde stien igen uden de store armbevægelser, for her skal ikke viskes ud og startes forfra.

Læs del 1 her:

http://www.folkeskolen.dk/599985/naar-it-og-medier-giver-en-haandsraekning-til-udfordrede-elever-del-1

I tredje og sidste del sætter jeg fokus på differentiering i forhold til elevernes niveau i læsning.