Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når it og medier giver en håndsrækning til udfordrede elever (del 3)

Rigtig mange børn og unge benytter internettet i fritiden i så høj grad, at deres medieforbrug står i kontrast til skolens som oftest meget skriftlige tilgang til undervisningen. I denne sidste blog (del 3) vil jeg sætte fokus på differentiering forhold til læsningen, Derudover beskriver jeg fordelene ved at bruge multimodale tekster til de elever, som er udfordret læsemæssigt. Til sidst vil jeg agitere for brugen af it som understøttende værktøj i hele klassen generelt, da det kan have en gavnlig effekt på alle børn samt tilføre en afvæbnende stemming i forhold til enkelte elevers følelser omkring den ellers lettere stigmatiserende it-rygsæk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når jeg ser på, hvordan jeg skal differentiere i forhold til elevernes niveau i læsning, så handler det i høj grad om at skaffe lige adgang til viden.

Det vil sige, at det eleverne læser i klassen, skal alle gerne kunne have lige adgang til. Sidder de udelukkende med bøger, så vil vi have et stort skel mellem eleverne, og nogle elever vil aldrig komme stort videre. Med de multimodale tekster har vi en større chance for at differentiere, da teksterne taler et bredere sprog gennem mange virkemidler – visuelt, audiologisk m.m.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Når vi skal skaffe lige adgang til viden, kan dette ske gennem tekstoplæsning, og dermed er computeren et must i klasselokalet.

Med en god portion computere i klasselokalet (eller smartboard) er der gode muligheder for at stimulere både læseundervisningen for samtlige elever samt selvværdet for de udfordrede læsere.

Multimodale tekster gør eleverne mere ligestillet

It-rygsækken bragte meget godt sig, men den udstillede i den grad også de svage læsere. Eleverne med it-rygsæk får i høj grad udstillet deres svaghed, da de som de eneste i klassen sidder med en bærbar computer på bordet, hvilket i høj grad kan signalere anderledeshed.

Hvis de udfordrede elever føler sig for anderledes i en undervisningssituation, er der en stor risiko for, at de ikke ønsker at benytte de nye anvendelsesmuligheder.

I og med de multimodale tekster kan bruges også hos de dygtige læsere i begrebsafklaringer m.m., så bør alle have adgang til it i klasselokalet, og dermed vil den udfordrede læser ikke i samme grad føle sig så anderledes med tekstlæsning og computeren ved hånden. Eleven vil kunne få meget af begrebsafklaringen på plads i de to til tre første kapitler, og i stedet for at blive helt sat af, så vil eleven kunne deltage i diskussion af bogen og dens temaer. For en del elever kan eksempelvis superbog.dk være en stor hjælp, da eleverne kommer i gang uden at bruge unødige kræfter, og de fleste elever undgår at miste motivationen, fordi de ganske enkelt kan følge med.

Dette er et stort skridt mod at højne aktivitetsniveauet samt læsekompetencen hos de elever, der tidligere har haft store læseproblemer.

Det er en kæmpe hjælp at kunne byde de spontane indfald velkomne i klasselokalet. Jeg har ikke tidligere i samme grad været i stand til at møde elevens verden på samme måde som nu, hvor mine muligheder i undervisningen nærmest kun er op til min egen nysgerrighed. Dette kan kun være en gave til både elever og lærere.