Trine Hemmer-Hansen

Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Når morfar er med på sidelinjen

I min 6. klasse har jeg en dreng, som i perioder er meget udfordret af ADHD. Han har brug for vores to-lærer timer, hvor der, som han selv udtrykker det, er mere ro og hjælp til de svære opgaver. Men hvad så med alle de andre timer, hvor han også har brug for den ekstra hånd på skulderen? Løsningen for ham er at invitere sin morfar med i klasselokalet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I tirsdags kom en ældre mand op til tavlen og hilste pænt på mig. Han præsenterede sig som morfar til en af eleverne. Det var en høflig pensioneret mand, som pænt satte sig ned bagerst i klassen ved siden af sit barnebarn.

Min time startede, som den altid gør. Jeg skriver dagsorden for dagens to lektioner op på tavlen og snakker om, hvad målet for lektionerne er.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Jeg er ny klasselærer i klassen, og jeg har ikke før oplevet, at morfaren er med på sidelinjen. Det er tydeligt, at det giver en helt særlig ro for min elev, at hans morfar sidder tæt på ham. Flere gange sidder den voksne blot og læser noget på sin mobil – men han er tilstede i rummet, og den følelse er tydelig at mærke på min udfordrede elev.

Jeg har en fin følelse med, at morfar er med i klassen. Han dukker op engang imellem, når de derhjemme kan mærke, at min elev har brug for det, og når jeg kan se, hvilken effekt han kan give sit barnebarn – så kan jeg kun byde ham velkommen i klasselokalet.

Hvordan skelner jeg?

På vej hjem kom jeg dog alligevel til at fundere over det faktum, at hvad nu hvis der pludselig dukker en anden voksen op i lokalet, som ikke vælger at forholde sig passivt i timerne?

Hvis jeg siger ja til en udefrakommende, hvorledes kan jeg så argumentere overfor en evt. ny voksen, der godt kunne tænke sig at entre klasserummet?

Kan jeg så som lærer sige fra overfor nogle, når jeg byder andre velkommen, og er det overhovedet i orden at lukke forældre og bedsteforældre ind på disse enemærker?

Jeg kan have min tvivl.

Én ting er dog sikkert. Morfar har en fantastisk effekt på min elev – og ham lukker jeg bestemt ikke døren for…

Powered by Labrador CMS