Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Studieforberedende vejledning

Inden længe starter de mundtlige prøver hos 9. klasseeleverne landet over. I dansk mundtlig er der stadig fri mulighed for, om den enkelte skole vælger prøveform A eller B.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Prøveform A:

Eleverne trækker en genre på prøvedagen og har 40 minutters forberedelse inden han/hun skal forsøge at analysere ud fra bedste evne. Der er ikke adgang til nettet. Eleverne skal være klædt på til samtlige genrer og have helt styr på pensum (ml. 60-100 ns. i 9. klasse).

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Prøveform B:

Eleverne trækker et fordybelsesområde (et slags tema) og en genre ca. midt i april mdr. Derefter har eleverne krav på 10 timers vejledning (fælles i dansktimerne) inden de skal aflevere deres synopsis. Det er elevens opgave at finde en relevant tekst inden for den trukne genre og med et passende fordybelsesområde, dog skal den valgte tekst/anden udtryksform godkendes af læreren. Der er rig mulighed for at blive klogere ved hjælp af internettet.

Kvaliteten i vejledningerne

De sidste mange år har jeg valgt prøveform B, og ser flere gode kvaliteter i denne form. Vejledningsprocessen er for mig at se forberedende til kommende studier. Elever der forlader folkeskolen skal på langt de fleste uddannelser lave opgaver med en form for vejledning, og her skal eleverne lære, at deres rolle er vigtig. Flere af mine elever har, inden jeg oplyser dem om det, en opfattelse af vejledning, som værende en ensrettet strøm af guldkorn fra lærer til elev.

Jeg sætter krav til mine elever, når de møder til en vejledning med mig. De skal være skarpe på, hvad de vil spørge om, så tiden bliver brugt fornuftigt. De skal have overblik over de steder, hvor de vil guides, og de skal være parate til at levere, så jeg kan få overblik over, hvor jeg som vejleder skal sætte ind. Dvs. at eleven ikke møder blank op og forventer hjælp fra scratch!

Jeg kommer forbi alle elever. Nogle gange som gruppevejleder og nogle gange for den enkelte, men fælles for udfaldet af kvaliteten er elevernes selvdisciplin. Jeg giver dem ikke min tolkning af den valgte tekst, men jeg vejleder dem i den rigtige retning af deres forståelse gennem spørgsmål. De reflekterende spørgsmål går tættere på teksten, karaktererne og detaljerne, hvis eleven er på rette vej, men kredser mere om indgangsvejene, relevante analysemodeller samt genrekendskab, hvis eleverne er lidt på afveje.

Vejledningsprocessen handler for mig i høj grad om samspillet lærer-elev i mellem – et samspil som ikke læres på de 10 lektioner, men som er en proces gennem flere års fokus på relationsarbejde og spørgeteknikker.

Naturligvis er kravene højere ved prøveform B. Med mulighed for internettet, den store forberedelsestid samt lærerens vejledningstimer skal der være betydelig højere krav. Eleverne har mulighed for at møde op til prøve og være fuldt klædt på.

Trods disse krav er jeg alligevel klar fortaler for denne prøveform.

Den generelle oplevelse er mindre stressende for eleverne, de kommer bedre ind i stoffet, og jeg har mulighed for at støtte dem i processen.