Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Unge skal have modet til at fejle

For nogle dage siden i Go’ morgen Danmark hørte jeg Rane Willerslev, professor i social antropologi ved Aarhus Universitet, udtale sig om vigtigheden i at børn og unge skal have modet til at fejle. Det fik mig til at reflektere over, hvordan jeg arbejder med den proces i mit job som lærer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: CollegeDegrees360/Flickr.com

”Modet til at fejle” er ikke ligefrem køreplanen for en ung i dag med den kultur, vi har. I et præstationspræget samfund, hvor elever fra start til mål testes, måles og vejes, så er det vanskeligt at stige af bussen blot et kort øjeblik og fortælle sig selv, at nu skal der satses – med risiko for at fejle.

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Ungdomskulturen i dag er bundet op på de virkeligheder sociale medier skaber, og i jagten på likes og tilkendegivelser forplumrer ofte unges realitetsbillede af verden. Således skabes der også vanskelige vilkår for at fremelske mod hos eleverne.

Så hvordan hjælper jeg mine elever i den proces?

Klassekulturen er afgørende

Når jeg overtager en ny klasse, er det første jeg arbejder med selve kulturen i klassen. Vi bruger tid på at tale om vigtigheden i, at alle skal kunne føle sig tilpas i klasserummet.

Tryghed er et nøgleord for, at eleverne tør ytre sig, men dette kommer ikke af sig selv.

Det kræver tid, tydelig klasseledelse og et fælles narrativ for eleverne, hvor man i klassen mærker, at ordet er ”frit”.

Nogle gange omdøber jeg den helt almindelige dansktime med undervisning af mere social karakter netop for at skabe den vigtige relation, som også i sidste ende giver mere tryghed.

Det er dog også vigtigt, at jeg fra start har gjort mig klar, hvilke krav jeg vil stille til den enkelte og klassen. Hvis elever får lov at sidde for evigt og sige nej tak til fremlæggelse, højtlæsning og generel aktivitet i det åbne klasserum, så dannes der uvaner, der kan være nærmest umulige at bryde med.

Modet til at fejle kommer også gennem en form for pres, hvor man bliver bedt om handling. Elever falder hurtigt ind i roller, og det er vigtigt, at deres eget narrativ fra start ikke er det passive.

En aktiv klasse skabes ved hjælp af en lærer, der italesætter klasserummet og de udsagn, der kommer. Den skabes også ved at være skarp på krav, men jeg er også opmærksom på at netop disse krav samt den ungdomskultur, der eksisterer, er medvirkende til at modet ind imellem svigter hos eleverne.

I et samfund, hvor vi er begyndt at teste fra de helt unge år, har vi en forpligtelse på at sørge for gode vilkår i testningen. Er vi skarpe nok på at italesætte, hvad tests virkelig er og handler om, eller skaber vi angst for fejl i en meget tidlig alder?