Folkeskolens danskrådgiver
Blog
Velkommen til skoleverdenen
Kjolen bliver taget på, håret sættes og skoletasken kommer på ryggen. I dag er en stor dag. Vores pige skal starte i skole – første barn i skole. I skolegården bliver vi modtaget af en stor skare af indskolingselever alle iført flag og store smil – sikke en fantastisk velkomst.
I klasselokalet møder vi de 24 andre, som min pige skal gå i klasse med – måske i de næste 10 år. Nogle er mere forsigtige end andre, men alle har et gå-på-mod i øjnene, som er vejen frem. Forældrene lister hurtigt af og bevæger sig ned til mødet med skolens leder. På en både afslappet og humoristisk vinkel får han fortalt om skolens vision og samtidig også givet førstegangs-forældrene et par gode råd med på vejen.
Efter intromødet får vi igen mulighed for at se vores pige. Hun fortæller lystigt om klassens indhold, om mødetidspunkter, antal af madpakker og glæder sig som et (endnu mindre) barn til at åbne sin skoletaske for os derhjemme – ”for se, mor og far… jeg har både fået en matematikbog, et tegnehæfte og en postmappe”. Entusiasmen vil ingen ende tage – hendes øjne lyser helt op.
Hvor er det fantastisk at mærke sådan en lyst og gå på mod – vel at mærke på noget hun ingen anelse har om, hvad er.
Mål er vigtige
Det narrativ, som vores pige har haft omkring skolestart, har nok haft en del at gøre med, at nu bliver hun stor. Det gør hun, når hun starter i skole. Så skal hun ikke kun lege mere.
Det har været en stor ting for hende at skulle begynde. Den ild hun har i øjnene skulle gerne i nogen grad blive ved. Men hvordan fortsætter vi som forældre samt lærerne med at udfordre nysgerrigheden og stille mål op, så elever generelt bliver ved med at glædes over at gå i skole?
Det handler om mål og ændringer. Der skal være mål, for at eleverne rykker sig, og så mærker de fleste også en glæde ved ændringer. Ændringer kan være, at der kommer lempelser på regler, hun må være andre steder, hun flytter til en ny og bedre gang med flere faciliteter, hun må gå i kiosken uden for skolens område i pausen osv.
Hun skal føle, at hun rykker sig. Identiteten rykker sig nemlig samtidig, og derfor er det vigtigt, at rammerne eksempelvis ligeledes rykker sig. Hun må godt stadig i de ældre klasser føle, at nu bliver hun større.
Jeg håber min piges nysgerrighed, strålende øjne og gå-på-mod varer ved. Jeg håber også, hun gennem de næste mange år vil blive mødt med mål og forandringer, der kan rykke hende som menneske….. så skal alt det faglige nok følge trop.
Velkommen til alle nye 0. klasser landet over!