Folkeskolens danskrådgiver

Blog

Visuel differentiering virker

Normalt skal der i en klasse differentieres på mange forskellige niveauer. Men hvordan differentierer man så yderligere, når ens klasse rummer elever med både autisme, tourette og social angst? Visuel differentiering er løsningen for mig.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Differentieringen er klart min største udfordring i mine dansktimer på 8. årgang. Min klasse består af 21 selvstændige individer – men den rummer også særligt mange elever med flere diagnoser, og de kan ofte have svært ved at interagere i det faglige rum, så de selv får et maksimalt udbytte.  

I dette spændingsfelt er det en kunst at huske de helt dygtige elever, dem som ligger i et solidt middelområde, og dem som fagligt er udfordret. 

Folkeskolens danskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Tro mig! Jeg har haft dage, hvor jeg har haft lyst til at kaste håndklædet i ringen og erkende, at denne opgave ganske enkelt er umulig at løse – ren utopi.  

Men efter en foredragsholder besøgte vores skole sidste sommer, blev jeg inspireret af den visuelle differentiering. Her skal eleverne løse den samme opgave, men på tre forskellige niveauer, som vi i samarbejde får tydeliggjort  på tavlen.  

Eleverne skal være medbestemmere  

Det lyder jo ikke som den store revolutionerende nyhed – men for mig er det måden, hvorpå differentieringen bliver tydeliggjort: 

  • Eleverne beskriver selv opgaverne/målene på tavlen (i samarbejde med mig) 
  • Eleverne melder sig selv på et niveau – som eleven sagtens kan rykke op/ned fra 
  • Det tydeliggøres for alle elever, hvordan de skal løse den stillede opgave – og på hvilket niveau. 

Her er et klassisk eksempel med tre niveauer: Hele klassen har færdiglæst ungdomsromanen ’Kaos’ af David Meinke.  

Opgaven lød på: Skriv et brev fra én af personerne til en anden i bogen. Sæt dig ind i, hvordan du får beskrevet de valgte personer i bogen. Brug de beskrivelser til at formulere et brev, som skal indeholde tanker fra en af bogens personer. Brevet skal være henvendt til en anden person med relation til brevskriveren. Du bestemmer selv, hvem afsenderen og modtageren er. 

N1:  

  • Vælg en modtager og en afsender  
  • Skriv brevet og sæt fokus på hvad formålet er med brevet – hvad vil afsenderen med brevet? 
  • Fokus skal være på det grammatiske (punktummer og kommaer) 

N2: 

  • Vælg en modtager og en afsender 
  • Skriv brevet med tydelig fokus på de tanker og følelser som bliver beskrevet om personen 
  • Fokus skal være på det sproglige (valg af ord og brug af synonymer) 

N3: 

  • Vælg en modtager og en afsender 
  • Skriv brevet hvor du sætter dig ind i afsenderens sted i livet/personlighed 
  • Fokus skal være på det sproglige (brevet skal indeholde min. fem billedsprog) 

På den her måde er det lykkes mig at udfordre mine elever – også selvom de befinder sig på 21 forskellige niveauer. Det fungerer for mig og min klasse – men hvad virker for dig?