Anders’ forældre kan nu få at vide, om Anders kender til folkeeventyrs oprindelse - og 288 andre ting.

Lad det være sagt med det samme. Dette blogindlæg - som alle mine andre indlæg - er for egen regning. -Og lad det i samme åndedrag blive sagt, at jeg har det ok med MeeBook, det kan mange fine ting, men de vises sten er vist ikke fundet endnu inden for elevplaner.

Fra næste år skal vi lave elevplaner i MeeBook. -Og sådan er dét!

Men hvilke ting  overfører MeeBook til elevplanen? Er det relevante oplysninger/informationer? Og hvem er disse sager relevant for? Er det relevant for Anders’ forældre, om Anders kender til folkeeventyrs oprindelse (som er et af mine selvformulerede mål)? Eller - for at tage et vidensmål i forhold til fortolkning: Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form.?

Hvem er hvad relevant for? (Har vi haft den snak?)

Nyttig/brugbar/relevant eller ønsket viden?

Der er 132 færdigheds- og vidensmål i dansk (efter 9. klasse - dvs. i gennemsnit 44 mål om året i udskolingen) inden for de fire kompetenceområder: Læsning, fremstilling, fortolkning  og kommunikation. Det er de mål, jeg skal tilrettelægge undervisningen efter, så eleverne lærer dem. Det er de mål, som jeg nemt kan hente ind i mine forløb i MeeBook. Men er det mål, som forældrene kan bruge? Hvis ikke Anders opnår viden om vurderingskriterier vedrørende form, hvad skal hans forældre så gøre ved det? -Og hvis ikke de kan gøre noget ved det, er det så nyttig/brugbar/relevant/ønsket viden?

På trods af den nemme tilgang til Forenklede Fælles Mål, laver jeg oftest mine egne mål ud fra devisen om, at mål skal være konkrete og forståelige. I forbindelse med folkeeventyr har jeg fx et mål om, at eleverne skal kende til folkeeventyrs oprindelse. Men i forhold til elevplanen/vurderingen, er det vel heller ikke interessant for Anders’ forældre at vide, om Anders kender til det… Jo, måske hvis Anders gik til folkeeventyr som et helt fag/valgfag/fritidsaktivitet. Men her er det ét mål ud af mange - i mange forskellige danskgenrer. 

En anden ting er, at Anders jo ikke kun har dansk med mange fagfaglige mål, han har også matematik med mange fagfaglige mål (i gennemsnit 29 mål om året i udskolingen) , og engelsk med mange fagfaglige mål (i gennemsnit 24 mål om året i 8.-9.kl.), og tysk med mange fagfaglige mål (i gennemsnit 22 mål om året i 8.-9. klasse), og samfundsfag ((i gennemsnit 33 mål om året i 8.-9.kl.), historie (i gennemsnit 11 mål om året i udskolingen), kristendom (i gennemsnit 8 mål om året i udskolingen), fysik/kemi (i gennemsnit 28 mål om året i udskolingen), biologi (i gennemsnit 34 mål om året i udskolingen), geografi (i gennemsnit 34 mål om året i udskolingen) og idræt med mange fagfaglige mål (i gennemsnit 22 mål om året i 8.-9.kl.).

289 mål/vurderinger i én elevplan

Anders har 11 fag i 9. klasse. Så på ét år generer MeeBook 289 mål/vurderinger for Anders, hvis alle hans lærere lever op til Forenklede Fælles Mål til punkt og prikke.

-Og det helt uden at vide, hvordan det egentlig går med Anders rent personligt og socialt…(som jo også skal vurderes i forhold til uddannelsesparathed i 9. klasse…)

Hvordan mon Anders’ forældre reagerer på det?

Jeg er med på, at jeg kan udvælge de mål, som skal være synlige. Den tager jeg i et af de næste blogindlæg, for hvad er egentlig relevant i en elevplan?