Blog
Elevplaner i tal
Evaluering? Ja! Summativ/formativ? Summativ. Retrospektiv/prospektiv? Retrospektiv.
At feedback er meget vigtig for læring og forbedrer elevers præstationsniveau er en af de bedst dokumenterede opdagelser i international pædagogisk forskning ifølge Black & Wililam 1998, Hattie & Timperley 2007 og Dysthe 2009.
Evidens - et folkekært begreb
Der er altså evidens for at evaluering virker. -Og elsker alle (der ikke er skolelærere) ikke evidens? Jeg er en kende træt af begrebet. Ved et lærermøde brugte vores vicer begrebet i fire forskellige sammenhænge -Og jeg kunne finde evidens for det modsatte af, hvad han havde fundet evidens for…
Det virker - I nogle sammehænge
Jeg har ikke fundet de vise sten i forhold til feedback, men jeg har forstået, at det er vigtigt. -Og brugt rigtigt er jeg ikke i tvivl om, at det virker - i nogle sammenhænge.
Elevplaner
Elevplaner ser meget forskellige ud på forskellige skoler. Jeg har netop lavet elevplaner for min 8. klasse. Og hold nu op, elev og forældre får kastet en masse karakterer, tal og procenttal efter sig. Alle prøver, diktater, læsekontrakter og afleveringer begået gennem året er på elevplanen endt i tal. (Jeg har også formuleret et eller to fokuspunkter - og med kryds portrætteret den enkelte elevs arbejdsindsats.) Men hovedsagelig står der tal.
Er det evaluering?
Summativt: Ja! Retrospektivt: Oh jo! Kan vi bruge det? Ja - til sammenligning og standpunkt. Den giver et billede af, hvor eleven er nu.
Men var den oprindelige idé ikke, at elevplaner skulle kunne bruges fremadrettet?? Måske jeg har misforstået noget…