Feedback på personligt niveau

Feedback på personligt niveau udmønter sig ofte i ros fx Hvor er du god. 

Hattie og Jönsson er imod

Ifølge Hattie (2009) og Jönsson (2011) er denne form for feedback sjældent effektiv i forhold til læring. De mener, at der tegner sig et billede af, at når feedbacken bliver personlig, i den forstand at den handler om eleven selv, kan den være direkte hæmmende for eleven. Årsagen er (ifølge Hattie), at eleverne så tager færre chancer og frygter fiasko i højere grad.

Eleven bliver afhængig af lærerens accept.

Baird og Northfield fra det australske PEEL-projekt mener, at visse former for ros gør eleven passiv og afhængig af lærerens konstante accept og støtte. Eleven bliver altså ikke i stand til selv at se, hvad der er brugbart eller ikke-brugbart.

Men…

Ifølge Baird og Northfield kan ros også bruges som: støtte og opmuntring til risikobetonet aktivitet, og den kan på effektiv måde opbygge en forståelse af, hvad kvalitetslæring drejer sig om. Det afhænger af, hvad man roser.

Ros som positiv forstærkning i behavioristisk forstand

Skinner ville sikkert mene, at ros er positiv forstærkning som virker udviklende - i modsætning til straf. 

Smiley eller dødningehovede

Jeg tror egentlig bare, at jeg bruger ros som et pædagogisk (og didaktisk) værktøj, når jeg begejstres over noget, som en elev gør - mundtligt eller skriftligt, fagligt eller personligt. -Til gengæld kan jeg også finde på at tegne et dødningehovede, hvis elev virkelig kvajer sig…

Hvad gør du?