Folkeskolens religionsrådgiver

Blog

De mavepinefremkaldende fremlæggelser

I sidste uge kunne man her på Folkeskolen.dk læse, at forældre melder deres børn syge, når barnet skal fremlægge i klassen. Hvorfor er det så svært for eleverne at stille sig op foran andre?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg oplever det også stadig oftere. Elever, der enten er fraværende, når der skal fremlægges, eller som bryder sammen i gråd, hyperventilerer eller ryster som en espeløv. Det er det værste i hele verdenen at stille sig op og sige noget foran de andre.

Adspurgt om hvorfor, har de tit kun nogle diffuse forklaringer. "Jeg kan bare ikke lide det". Går man dem nærmere på klingen, kommer der nogle forklaringer om, at man ikke kan lide, alle ser på på en, og man er bange for at sige noget forkert.

Kan vi så ikke bare gøre noget andet end at lave fremlæggelser? Nogle gange, men det er ikke altid en mulighed. Dels skal vi forberede eleverne på projektopgaven i 9. og dels skal de fremlægge i kulturfagene. Det skal de være øvede i. Man kan indvende, at eleven i disse situationer er alene med en lærer og censor, og derfor ikke har hele klassen til at se på sig. Sådan er det ikke til dagligt. I et en times fag skal vi nå at se og høre alle elever. Der er ikke tid til at tage en enkelt ud og fremlægge en opgave alene. Hvad gør vi så?

Folkeskolens religionsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Som faglærer er jeg udfordret af, at jeg ofte kun ser eleverne en gang om ugen i en time. Det kræver noget at opbygge et tillidsforhold til en lærer, man ser så lidt. Jeg tager elevens angst alvorligt, men vil ikke dyrke den.

I den daglige undervisning skal de læse og fortælle de andre noget to og to og i små grupper. Der øver vi i at sige noget.

Inden den første fremlæggelse starter jeg med at fortælle eleverne, at vi skal øve. At vi helt sikkert kommer til at lave en masse ting, der er fantastiske - og en masse, der ikke er. At vi får lavet nogle super produkter - og nogen, der bare skal glemmes hurtigst muligt - og så fremdeles. Alt med et glimt i øjet. Derefter siger jeg til dem, at selv om jeg ikke kender dem, ved jeg, der sidder nogen og har fået ondt i maven ved tanken om at skulle op til tavlen. Men de skal vide, at verdens fortsatte eksistens ikke er afhængig af, hvor godt de gør det. Peptalken slutter med en opfordring til at komme til mig i pausen og fortælle, hvis det her er svært.

Hvis nogen kommer, laver jeg små aftaler med dem. De kan komme op først eller sidst, de skal se på mig og ingen andre under fremlæggelsen osv.

Det er ikke de store greb, men som oftest virker det.

Hvordan gør I?

https://www.folkeskolen.dk/622820/foraeldre-lader-elever-slippe-for-fremlaeggelser?utm_source=newsletter&clickToken=vEw2F0VhAAOfqjloTUljLUtxBTu2KnLvtIIunv%2bzbx1Fatg8YTF%2b67OiJAV8rVD%2f

Powered by Labrador CMS