Engineering er undervisningens svar på Life Hacks

Men hvordan sikrer man så, at fagligheden tilgodeses, og at de didaktiske rammer matcher både elevgruppe og fagligt indhold - og ikke mindst forberedelsestiden? Det kan man bl.a. gøre med hjælp fra den nye og reviderede engineeringdidaktik, der kan støtte dig i at gribe autentiske udfordringer fra elevernes omverden og bruge dem direkte i din undervisning. Med andre ord er didaktikken din nye praksisnære ven, der giver dig en hjælpende hånd til din forberedelse af undersøgelsesbaseret undervisning i alle STEM-fag (naturfag, matematik og H&D), fx som redskab i teamsamarbejde og forberedelse.

Med sine ti kapitler og 70 sider er engineeringdidaktikken noget af en moppedreng. Didaktikken indeholder både cases fra lærere rundt i landet, som kan inspirere til egne tilsvarende engineering-forløb og konkrete redskaber til at bruge i planlægningen af undervisningen. Og så er vi tilbage til hverdagen, og alt det der sker omkring eleverne. Når man udvikler nye engineering-forløb, kan man med fordel anvende planlægningsværktøjet, som både forholder sig til engineering-designprocessen og hjælper dig og dine kollegaer med at strukturere og tydeliggøre de overordnede didaktiske valg. Det er altså et værktøj til læreren, som samler de væsentligste engineering-didaktiske elementer i én samlet ramme, og som er målrettet den erfarne underviser, udvikler eller læreruddanner, der ønsker at udvikle eksemplariske engineering-forløb.

Planlægningsværktøjet er udarbejdet, så det understøtter en stilladsering der kan bidrage til elevens udvikling af engineering-kompetencer, herunder færdigheder og faglig viden. Det drejer sig vel at mærke om kompetencer, som både er relevante for at løse forløbets engineering-udfordring og for forløbets undervisningsmål. Færdigheder til at handle og viden til at forstå. Den erfarne underviser vil hurtigt se, at der indgår elementer fra problembaseret undervisning. Styrken ved at arbejde med engineering-faglighed i skolen er brugen af faglig viden og færdigheder i konkrete designsprocesser. Det er integrationen af praktiske, konstruktive og forbedrende elementer, som adskiller engineering fra anden problembaseret undervisning. Dette peger på, at relevante engineering-kompetencer handler om at have færdigheder til at handle og viden til at kunne forstå og forklare problemløsningen.

Hvis undervisningen tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger, som eleverne oplever er relevante – en mobilholder, der afhjælper smerter i armen, en alarm til slikskabet eller en sorteringsmaskine til et rodet teenageværelse eller andre life hacks på deres egne hverdagsudfordringer - så kan vi for alvor øge elevernes engagement.