Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Årets bedste julekalender.

Hver dag i december måned er ”Smag for livet” dukket op på min Facebook side, som en julekalender med små hyggelige og meget nysgerrighedsskabende input på julemad, juletraditioner, på den subjektrelaterede forståelse, der er i smagsoplevelsen, og hvorfor det gode selskab er så vigtigt for måltidet. Når man kommer ind på deres hjemmeside, kan man kun blive begejstret. Det ene indlæg giver lyst til at læse et mere og endnu et.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 1. december havde Morten Christensen, som er ph.d. i molekylær biofysik og arbejder med gastrofysik beskrevet processen med potaske i brunkagedej så enkelt, så det er en fornøjelse at læse og undervise i.

Madkemi

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Jeg har privat lavet mad i rigtig mange år og undervist i hjemkundskab/madkundskab i ca. 30 år, men det er først, efter at jeg for nogle år siden fik jeg en opklassificering i Naturteknologi, at jeg rigtig er blevet bevidst om al den kemi, der er i madlavning. Og det er skisme spændende. En af mine opgaver dengang handlede om fysiske processer i madkundskab. Jeg bagte småkager med de fire kemiske hævemidler, bagepulver, natron, hjortetakssalt og potaske. Siden har jeg bagt disse fire småkager i madkundskab, og undervist i formler og processer, det var super dejligt at læse lidt mere udførligt om potaske.

Den 4. december var der en lille video om, hvordan man laver gastrik. Et vidundermiddel i madlavningen. Jeg har tjekket, hvad små flasker med patentprop koster, det er jo en oplagt opgave til skolekøkkenet. Eleverne kan betale en flaske og få en gave med hjem, det gør jeg næste år. I år bliver det en forårsgave.

Den 8. december kom opskrifterne på chokoladetrøfler, de skal tilberedes til familien, sammen med de trøffelkugler som eleverne lavede i år med sorte kikærter. 

Den 9. december kom opskrifterne på den perfekte julemiddag. Det er altid mig, der holder jul, så den side skal læses en ekstra gang. Så må jeg se, hvad jeg kan bruge uden at forandre min mad alt for meget – for det skal jo helst være, som det altid har været.

Glædelig jul til alle.