Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Bæredygtige mål
FN har vedtaget en række mål for bæredygtighed, der skal nås inden 2050 Tirsdag den 13, november var jeg til Gå-hjem-møde i Food Innovation House i Vejle. Et arrangement som Madkulturen stod for.
Første taler var Kirsten Brostrøm, medlem af Folketinget for socialdemokratiet og formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN´s verdensmål og tidligere miljøminister.
Folketingets Tværpolitiske Netværk blev oprettet i 2017 og har medlemmer fra alle partier i folketinget. Kirsten Brostrøm ønsker med netværket at skabe et forum for en bred og inkluderende debat om verdensmålene. Netværket mener, at hvis målene skal nås, kræver det handling på alle niveauer. Netværket giver en platform for samarbejde med civilsamfundet, erhvervslivet og andre, der har interesse i det.
En opgave for netværket er også at holde øje med, hvor langt Danmark er i forhold til målene. Mogens Lykketoft kaldte målene for en revolutionær agenda, eller som Kirsten Brostrøm sagde, et forandringsredskab.
Slut med sult
Et mål er at udrydde sult inden 2030. En stor opgave, da der i 2050 skal producers 70% flere fødevarer end i dag. På det tidspunkt vil der være over 10 milliarder mennesker på jorden. De mennesker vil blive nødt til at tænke anderledes, for lige nu bliver 70% af vores vand brugt til fødevareproduktion, så der vil også blive mangel på drikkevand.
I Danmark siger vi ofte, det går rigtig godt, vi er rige, og vi har et højt forbrug, og vores forbrug er alt for højt i forhold til, hvad jordkloden kan holde til.
Der er mange emner at lave undervisning ud fra.
I madkundskab kunne man arbejde ud fra Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Vi kan og skal stille spørgsmålene:
Hvor har vi styrker?
Hvor har vi svagheder?
Hvor kan jeg lave noget om?