Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Fællesskabet omkring maden
Da min far var barn midt i 1940érne, skulle der være totalt tavshed, når der blev spist aftensmad på slaget 18.00. En gang kom to af børnene til at fnise, så blev de sendt i køkkenet, der kunne de spise videre. Da de to næste børn også kom til at fnise, og dermed sendt ud, sagde min farmor: ”Jeg går frivilligt”. Nu sad de fire børn og deres mor i køkkenet og snakkede og hyggede sig. Min farfar sad i stuen og spiste i tavshed.
I dag er der så mange gøremål, hobbyer eller idrætsgrene, som vi skal være en del af, at vi ikke kan nå at spise sammen med resten af familien hver dag.
Kun to eller tre gange om ugen sidder hele familien og spiser sammen rundt om et spisebord uden TV, computer eller andet elektronik.
Men fællesskabet rundt om et bord med god mad er for de fleste mennesker et socialt ritual som vi elsker. At være sammen med familien og høre, hvordan dagen har været, hvad der sker, hvilke ønsker og drømme hver enkelt har, binder os tættere sammen.
Modet til at turde smage.
I skolekøkkenet sidder klassekammeraterne og smager og spiser på den mad, som de i fællesskab har tilberedt. Der er selvfølgelig børn, der er vant til at få serveret varieret mad og kan spise stort set alt.
Men der sidder også en håndfuld mere eller mindre kræsne børn. I madkundskab skal alle smage en lille bitte smagsprøve af det, der bliver lavet. De fleste af børnene får overvundet deres fordomme om, hvad de kan lide, og når skoleåret er gået, siger alle, at der er flere ting, de kan lide og mere de tør smage på, end da skoleåret begyndte. Fællesskabet gør, at de får modet til at prøve. De opdrager og danner hinanden. Gør hinanden til livsduelige, der får mod på at smage på livet.