Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Flere unge bliver fleksitarer

Fleksitar, et nyt modeord, eller er det bare det, de fleste os er og har været i mange år. En gang imellem kød, en gang imellem vegetarmad.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Madsociologen Jon Fuglsang, lektor på Professionshøjskolen Metropol skriver, at de unge – og i dette tilfælde er det dem over folkeskolealderen – ønsker at spise mere plantebaseret for at tage mere hensyn til miljøet.

Gode råvarer giver status

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Men undersøgelser viser også en ungdom, som har tid og overskud til at vælge gode råvarer. Der er i øjeblikket også status forbundet med, at man er god til at lave mad. At man kan sammensætte og visuelt præsentere lækre måltider, som bryder med de faste vaner man ellers har. Jeg bliver så glad, når jeg læser sådan en udtalelse, og jeg ser mit arbejde i madkundskab som et arbejde i et større perspektiv.

Mor sagde nej til vegetarbøffer

En elev kom og sagde, at hendes mor havde foreslået, at den ret, vi skulle lave i madkundskab, kunne de få til aftensmad. Moren ville derfor lige høre, hvad menuen stod på. Men da moren hørte, at det var vegetarbøffer, havde hun sagt, Nej tak. Eleven fortæller mig den lille episode, og vi griner sammen. For eleven kan virkelig godt lide bøfferne, og hun er super dygtig i et køkken. Jeg tror, den mor engang bliver inviteret til vegetarbøffer, serveret med mange smage, indbydende og lækkert.

Madkundskab og bæredygtighed

Undervisningen i madkundskab bliver undervisning for livet. På vores skole er målsætningen, at vi skal gøre eleverne livsduelige. Livsduelighed handler også om bæredygtighed, og vi bliver flere og flere, der får råd til mere kød. Kødproduktion udgør en belastning både med hensyn til drivhusgasser og vandforbrug. Derfor er det tvingende nødvendigt, at vi alle sparer på kødet på den ene eller anden måde. Det betyder ikke, at vi behøver at blive veganere alle sammen, men bare kan skrue ned for kødforbruget.

Hvis jeg kan være med til, at de elever, jeg har nu, engang tager kogebogen ”Mit kokkeri” eller GoGoo bøgerne frem og laver et godt måltid mad til dem selv og deres venner, så har vi som madkundskabslærere sat spor.

Flytte eleverne

Det er sjovt at være med til at flytte elevernes kunnen, deres smagsoplevelser, lysten til at eksperimentere, at kunne sige til dem, vi har de her ingredienser, hvad vil I lave? Lære eleverne at læse flere opskrifter, vælge det ud, som de lyder godt og så kan de sætte deres egen opskrift sammen. Men kan vi flytte mere end bare eleverne kunne det være ekstra sjovt.