Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Lucas hader madkundskab.

Lucas har flere gange givet udtryk for at han ikke kan lide at have madkundskab. En dag gik han bandene mumlende tilbage til sit køkken efter han havde hentet mandler i skabet. ”Hov, hov ikke bande,” sagde jeg. Lucas svarede pænt igen, at det gjorde han hele tiden, når han havde madkundskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lucas er en meget høflig, pligtopfyldende og lunefuld dreng. Han deltager i undervisningen, for som han siger, hvis han er sur, så går det jo ud over hans klassekammerater. Jeg underviser også i N/T, og det fag elsker Lucas sammen med matematik. Så der er altså ingen disciplinære problemer med Lucas, men madkundskab er altså hadefaget – sammen med idræt.

Spild af tid.

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Lucas siger, at det ganske enkelt er kedeligt at lave mad, og han hører bare ikke til i et køkken. At lære at lave mad i skolen er spild af tid. Han ved godt, at når han bliver ældre er det nødvendigt og vigtigt, men til den tid mener Lucas, at han nok skal lære det. Han ønsker sig et arbejde et sted, hvor der er en kantine med varm mad, og så kan han få rugbrød til aftensmad – hvor svært kan det være.

Hører fortiden tid.

Lucas mener, madkundskab er et gammelt fag, som hører fortiden tid. Fortiden er 1960érne, dengang de unge ikke kunne noget, mener han.

Hvis Lucas og alle de andre unge skal lave mad i dag, kan de jo bare gå ind på Youtube. På Youtube kan man se videoer både med redskabskendskab og opskriftgennemgang.

I stedet for madkundskab mener Lucas, at det var meget bedre at havde mere N/T og arbejde med vigtige emner som globalopvarmning eller genbrug, så han sammen med alle de andre børn og unge lærer noget om, hvordan de kan gøre en forskel som voksen.